Lad simpel motion og bevægelse være én af nøglerne i nøglebundtet til at bekæmpe ensomhed, tristhed og ængstelighed.

Kan man spille basket og tale om svære følelser? Ja! Hvorfor ikke?

Mental mistrivsel påvirker millioner af mennesker verden over. Det kan være overvældende og have betydelige negative konsekvenser for vores liv og udvikling. Og når statistikkerne i disse tider viser at flere og flere børn og unge mistrives, er det virkelig vigtigt, at vi finder ud af hvilke ting, der faktisk virker, så vi kan knække kurven.

Heldigvis forskes der rigtig meget på dette område. Forskellig forskning har gentagne gange vist, at regelmæssig fysisk aktivitet kan have en afgørende indvirkning på vores mentale sundhed og velvære. Faktisk har en nyere gennemgang af 97 studier med (1039 forsøg og 128119 deltagere) vist, at motion er en enkel og effektiv måde at bekæmpe disse udfordringer på:

“Fysisk aktivitet er yderst gavnligt for at forbedre symptomer på depression, angst og psykisk ubehag på tværs af en bred vifte af voksne befolkninger, herunder den generelle befolkning, mennesker med diagnosticerede psykiske lidelser og mennesker med kronisk sygdom. Fysisk aktivitet bør være en grundpille i håndteringen af depression, angst og psykiske lidelser.”

Singh B, Olds T, Curtis R, et al
Oversat af Konfront.

Er motion og bevægelse en del af din praksis?

Motion og bevægelse er altså både en dokumenteret og effektiv metode til at forebygge mistrivsel og til at støtte børn og unge i mistrivsel. For at hjælpe børn og unge med at trives bedre er det derfor vigtigt at opfordre dem til at deltage i fysisk aktivitet og samtidig give dem den nødvendige støtte og opmærksomhed på deres mentale sundhed.

Så selvom Konfronts platform i udgangspunktet er digital, så opfordrer vi i høj grad til – når det giver mening – at fysisk aktivitet også er et element i den samlede indsats, når der arbejdes med mennesker med mentale udfordringer. For eksempel gennem yoga-øvelser, gåture, kaste med bolde mm.

Hvorfor hjælper motion på vores psykiske helbred?

Motion forbedrer vores psykiske velvære på flere måder. Først og fremmest frigiver det endorfiner, kroppens naturlige lykkehormoner, hvilket øger glæden og mindsker tristhed og ensomhed. Det forbedrer også humøret og energiniveauet, hvilket giver mere overskud til at tackle følelsesmæssige udfordringer, som for eksempel ængstelighed og tristhed.

Derudover reducerer motion også stresshormonet kortisol og forbedre stresshåndteringsevnen og man kan derfor opleve mere ro og følelsesmæssig kontrol. Og ofte har motion en positiv effekt på søvnbalancen, hvilket kan være med til at øge ens energiniveau og overskud, og motion kan på den måde bidrage til at skabe en god cirkel.

Socialt samvær har også en effekt

Sociale forbindelser er også afgørende for en forbedret mental sundhed. Deler man fx træningsoplevelser med andre giver det mulighed for samhørighed, hvilket har en helt grundlæggende positiv effekt på os mennesker, da vi i bund og grund er flokdyr. Følelsen af at høre til i en gruppe er et af de mest effektive virkemidler mod ensomhed.

Vil du læse mere om grupper og fællesskaber, kan du læse vores blogindlæg om trivsel i grupper og klasser

Sådan arbejder vi holistisk

Det er altid vigtigt at have fokus på det hele menneske. Og som sagt kan motion være en af nøglerne i nøglebundtet. En anden kan være Konfront. Konfronts platform indeholder forløb, der understøtter fagpersoner, som har samtaler med mennesker i mistrivsel. Både i grupper og individuelt. Men platformen løser selvfølgelig ikke mistrivselsproblematikkerne alene. Platformens indhold har den bedste effekt, når den kobles sammen med andre virkefulde pædagogiske og motiverende tiltag. Herunder eksempelvis motion.

Med udgangspunkt i Konfronts platform bliver det nemt at planlægge og gennemføre en indsats for et barn eller en ung eller for en gruppe, da platformen kan skabe strukturen og den røde tråd i indsatsen.

Tag kontakt til os for at få en visning af platformen og få blandt andet inspiration til samtaleøvelser under bevægelse eller yoga og mindfulnessøvelser.

Kilder

Singh B, Olds T, Curtis R, et al Effectiveness of physical activity interventions for improving depression, anxiety and distress: an overview of systematic reviews. British Journal of Sports Medicine 2023;57:1203-1209. https://bjsm.bmj.com/content/early/2023/07/11/bjsports-2022-106195 

Forfatter

  • Katrine er uddannet lærer og har ved siden af lærerarbejdet udviklet digitale undervisningsmaterialer for nogle af de førende forlag/e-læringsportaler.Hos Konfront udvikler, optimerer og skriver Katrine de forløb, som bliver udgivet på platformen.

    Vis alle indlæg