fbpx

Hjælp til Konfront-Platformen

Find guides og videogennemgange, der hjælper dig til at bruge Konfront-platformen.

Er hjælpen her på siden ikke nok, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os og få direkte og hurtig hjælp.

Konfront Bruger ID

Når du er oprettet som bruger på Konfront-platformen, modtager du en velkomstmail i din indbakke. Har du ikke modtaget mailen, kan du tjekke dit spamfilter eller uønsket mail. Finder du heller ikke mailen der, skal du kontakte os på [email protected]

I din velkomstmail finder du dine login oplysninger. Når du er du logget ind, anbefaler vi, at du ændrer din adgangskode. Det gør du ved at klikke dig ind på dine profilindstillinger. Find profil indstillingerne ved at klikke på dit profilnavn som du finder i øverste højre hjørne af platformen.

Azure Bruger-ID

Er din organisation oprettet som Azure brugere i Konfront, kan du logge ind med dit Microsoft Azure id (ofte det samme som dit Outlook login). Det gør du ved at klikke på “Log ind med Azure bruger id” fra login siden. Derefter skal du finde og vælge din organisation i drop down menuen.

Det første, du møder på platformen, er dit dashboard. Dit dashboard giver dig et overblik over dine seneste aktiviteter. Herfra kan du se, hvilke aktiviteter, du har foretaget med dine forskellige profiler.

Fra dashboardet kan du klikke dig ind i menupunktet indsatsområder som indeholder de Konfront-forløb, der er tilgængelige for dig. I denne menu kan du også tilføje forløb direkte til dine deltagerprofiler.

Derudover har du også adgang til Læringsportalen, der rummer en række film, som giver dig en gennemgang af teorien bag forløb og øvelser. Læringsportalen kan være med til at klæde dig ordentligt på inden arbejdet med den, du skal hjælpe. Det er derfor en god ide at bruge noget tid i Læringsportalen, for eksempel i forbindelse med forberedelsen til arbejdet med dine deltagere.

Under dokumenter kan du blandt andet finde printvenlige øvelser, skabeloner og plakater.

Når du er logget ind på Konfront Platformen, skal du åbne profilindstillinger som du finder i øverste højre hjørne af platformen. I toppen af indstillingsmenuen kan du åbne for menuen brugerstyring. I denne menu kan du oprette nye brugere til platformen ved at klikke på “Opret bruger” og derefter udfylde felterne med oplysninger på den person der skal have adgang til platformen.

Inden du opretter nye brugere, bør du sikre dig, at I har licenser nok til at oprette en ny bruger. Dette tjekker du under “Abonnement”. Har I ikke nok, kan du kontakte os på [email protected].

Er du logget ind med dit Azure ID, kan du ikke oprette fagpersoner på denne måde, men skal kontakte din administrator i stedet.

Du kan oprette en ny profil ved at klikke på “Profiler” i menuen i venstre side af platformen og derefter trykke på “Opret profil”.

Trin 1 – Stamdata

Udfyld felterne med profilens data.

Oplysninger på kontaktperson kan udfyldes, hvis man jævnligt vil sende øvelser til den samme person. Ved børn vil man derfor oftest udfylde “Kontaktpersoner” med forældrenes oplysninger.

Hvis personen bag profilen er ung eller voksen og skal løse opgaverne selv, kan man udfylde med deres egne kontaktoplysninger.

Øvelser kan godt sendes uden, at der er tilknyttet en kontaktperson.

Trin 2 – Oversigt

Oversigt Tjek, at de indtastede oplysninger er korrekte, inden du klikker på “Opret Profil”.

For at tilføje et forløb til en profil skal du klikke dig ind på den profil, du ønsker at arbejde med.

Når profilen er valgt, skal du klikke på knappen ”Tilføj forløb” som findes i profiloversigten. Herefter kommer du ind på en oversigt over de indsatsområder, du har til rådighed. Klik på det relevante indsatsområde, og vælg derefter et forløb.

Du har nu mulighed for at gennemse forløbets formål og øvelser. Du kan læse nærmere om de enkelte øvelser i forløbet ved at folde forløbets moduler ud. Du kan også previewe og afprøve de enkelte øvelser i forløbet ved at trykke på “øje” ikonet. Obs! Indtastninger i preview gemmes ikke.

For at tilføje forløbet skal du trykke på “Tilføj til profil” oppe i højre hjørne.

Det er også muligt at tilføje forløb til dine profiler direkte fra “Indsatsområder” menuen.

Konfronts forløb skal ses som en form for eksemplarisk manual. Denne manual kan du tilpasse efter behov, og det kan du gøre ved at slette, skifte eller bytte rundt på øvelser.

Når du skal oprette et brugerdefineret forløb, er det vigtigt at kende de øvelser, du gerne vil tilføje på forhånd, så vi anbefaler, at man arbejder med nogle færdige forløb, inden man begynder at oprette brugerdefinerede forløb.

Først skal du sikre dig, at den profil forløbet skal laves til, er valgt.

I bunden af profilens oversigt skal du klikke på ”Opret brugerdefineret forløb”.

Når du har navngivet dit forløb og dit modul, kan du oprette forløbet. Fold dit modul ud og begynd at tilføje øvelser. Du tilføjer øvelser til dit modul ved at klikke på knapperne “VR” eller “Øvelse, afhængig af hvad du ønsker at tilføje.

Sorter først øvelserne ved at vælge det indsatsområde, du vil hente øvelserne fra. herefter kan du søge på ord fra øvelsens titel eller ord, som øvelsen handler om. Du kan også søge uden at vælge indsatsområde og kigge på øvelserne, inden du tilføjer.

Du vælger øvelser ved at klikke på “+” ikonet og fravælger ved at klikke samme sted på “minus” ikonet. Du kan vælge op til flere øvelser på denne måde. Når du har valgt, skal du huske at klikke på Tilføj øvelser. Du kan altid tilføje og fjerne øvelser igen.

Det kan være hjælp at have noteret på forhånd, hvilket forløb du vil hente øvelser fra, og hvilke øvelser, du gerne vil hente. Du kan også have en ekstra browserfane med Konfrontplatformen åben, hvor du kan kigge på forløbene.

Trin 1 – Start øvelser

Start med at vælge den profil, du gerne vil arbejde med.

Fra profilens oversigt kan læse en vejledning og formålsbeskrivelse til øvelserne ved at klikke på titlen på øvelsen. Vi anbefaler at man læser vejledningen igennem, inden man sidder sammen med deltageren.

Når du starter en øvelse, vil der først blive vist en beskrivelse af øvelsen, som er henvendt til både dig og deltageren. Når beskrivelsen er forstået, og I er klar til at starte øvelsen, trykker I på OK. Beskrivelsen kan åbnes igen ved at klikke på diamanten.

Trin 2 – udfør øvelser

Du kan nu begynde øvelsen. Du kan til hver en tid afbryde øvelsen ved at trykke på det røde X, som findes øverst i venstre hjørne af din skærm. Afbryder du øvelsen, kommer du tilbage til menuen uden at gemme.

Er øvelsen færdig, kan du gå direkte videre til næste øvelse ved at trykke på knappen “Næste øvelse”, eller du kan gå tilbage til forløbsoversigten ved at trykke “Gem og luk”. Hvis øvelsen er den sidste i et modul, kan du ikke klikke på “Næste øvelse”.

Det er også muligt at sende øvelser som hjemmeopgaver. Dette gøres ved at klikke på “brev-ikonet” ud fra den pågældende øvelse i forløbsoversigten. Øvelsen kan sendes til kontaktpersonen, eller man kan skrive en ny mailadresse ind. Hvis man vil sende en øvelse, som man har afsluttet, kan man tilføje øvelsen igen, og sende den i stedet for den afsluttede øvelse.

Det kan være en god ide at lave en screening inden arbejdet med din deltager starter. Trivselsskemaer (tidl. kaldet screenings) er somme tider en del af teori forløbet i et indsatsområder og ellers kan de findes under indsatsområder.

Start et trivselsskema og gennemgå alle spørgsmålene, tryk på “gem og afslut” når alle spørgsmål er svaret på.

Resultatet findes på profilens oversigt på den røde runde knap eller i menupunktet Trivselsskema. Resultatet af et Trivselsskema giver en score inden for hver af indsatsområderne og vejleder til, hvilke forløb deltageren kan få mest ud af at arbejde med.

Det er en god ide at tage endnu et trivselsskema efter at have arbejdet med et forløb. På den måde er det muligt at se om arbejdet har haft en effekt.

For at sikre os at du og den, du skal hjælpe, får det største udbytte af de mange muligheder Konfront Platformen tilbyder, får du følgende råd med på vejen:

1) Sæt dig ind i stoffet.

Teori til de forskellige indsatsområder og målgrupper er bygget op som forløb. I stedet for at tilføje teoriforløbene til en profil, kan du oprette en profil til dig selv og tilføje den teori, du ønsker at gennemgå.

2) Start i det små.

Det er vigtigt, at du er fortrolig med platformen og de forskellige øvelser, så arbejdet med den du skal hjælpe sker i trygge og sikre rammer. Vi anbefaler derfor, at du udvælger en case at øve dig på, inden du går i gang med at arbejde med den, du skal hjælpe.

3) Forbered dig godt.

Inden du går i gang, bør du have læst alle formålsbeskrivelserne til de øvelser, du har planlagt at gennemgå med den, du skal hjælpe. Vi anbefaler, at du også klikker dig ind på selve øvelserne og læser øvelsesbeskrivelser igennem, så du er godt forberedt.

Flere spørgsmål?

Vi er klar til, at hjælpe dig. Ring eller skriv direkte til os.