ikon_ej-baggrund

5 anbefalinger til at arbejde med trivsel i klassen

trivsel i klassen
"Når elevernes sociale og emotionelle kompetencer styrkes, kan det skabe stærke fælleskaber, hvor den enkelte elev kan føle sig tryg og udvikle sig."

Sådan skriver Katrine Vrang, der er lærer og fagredaktør hos Konfront. Hun giver her fem anbefalinger til og fordele ved at arbejde med trivsel i klassen eller andre gruppefællesskaber.

Social læring styrker fællesskaber, fællesskaber højner trivsel

Vi ved fra undersøgelser, at det, at føle sig som en del af et fællesskab, højner trivsel. Derfor er det selvfølgelig oplagt at forebygge mistrivsel ved at arbejde med trivslen i fællesskabet.

Børn og unges udvikling sker i samspil med det omgivende miljø, hvor familie, lærere, pædagoger og venner fungerer som rollemodeller.

Ifølge teorien bag social læring er andre menneskers handlinger centrale for, hvordan vi lærer og udvikler vores personlighed. Det vil sige, at det vi ser, andre gør, har en betydning for det, vi selv gør.

Når elevernes sociale og emotionelle kompetencer styrkes, kan det skabe stærke fællesskaber, hvor den enkelte elev kan føle sig tryg og udvikle sig.

5 anbefalinger til det gode trivselsforløb

Baseret på forskellige studier og anbefalinger (se kilder i bunden) har jeg udvalgt og beskrevet 5 anbefalinger til, hvad der er vigtigt, for at et trivselsforløb har en effekt.

1. Sæt ord på både gode egenskaber og udfordringer

I et trivselsforløb med en klasse kan en del af målet være at hjælpe eleverne med at sætte ord på deres egne og andres udfordringer og gode egenskaber.

At få øjnene op for sine styrker kan styrke elevernes tiltro til dem selv, og det kan også hjælpe andre med at se nye sider af deres klassekammerater.

At sætte ord på udfordringerne kan give eleverne en fornemmelse af, at de ikke er alene med at have negative tanker og følelser og adfærd.

Og i et trivselsforløb, hvor der er mange børn, der har udfordringer, kan det være lige så vigtigt om end ikke mere at sætte fokus på, at det er okay at være forskellige.

Gode egenskaber

2. Både elever og voksne skal deltage aktivt i samtalen

Eleverne motiveres ofte af at have medbestemmelse og af at føle sig inddraget. Det har som regel også en god effekt, når de voksne deltager i samtalen ligeværdigt med eleverne og giver eksempler fra sit eget liv.

Det kan være med til at normalisere de tanker og følelser, som eleverne har. At den voksne engagerer sig personligt i en vis grad, kan også give eleverne en følelse af at være noget værd for den voksne.

Læs også: 6 gode råd til at forbedre trivsel for sårbare elever.

3. Sørg for varierede aktiviteter i trygge rammer

Lige som i al anden undervisning er det essentielt, at indsatsen indeholder forskellige typer af aktiviteter.

At veksle mellem gruppesamtaler, tavleundervisning, gåture, lege og spil i trivselsarbejdet giver eleverne mulighed for at bruge forskellige sider af dem selv, og de kan lære af hinanden i en tryg ramme.

Desuden anbefales det, at hele klassens lærerteam ved, at klassen er i gang med en trivselsindsats, og at de er opmærksomme på at understøtte indsatsen i den øvrige undervisning, for eksempel når der dannes grupper, og når eleverne skal arbejde selvstændigt.

4. Brug strukturerede forløb, der indeholder vejledning til læreren

Flere studier har vist, at det giver en positiv effekt, når trivselsindsatser er baseret på teoretisk forankrede manualer, der vejleder læreren eller pædagogen.

En manual kan gøre, at indsatsen bliver sammenhængende og varieret, og indeholder ofte en vejledning, som hjælper til at undervise i den lidt mere komplekse psykoedukation (viden om den psykiske udfordring man har), som ofte også anbefales som en del af et trivselsforløb.

5. Godt kendskab til eleverne er en fordel

At du har viden om både klassen og den indsats, der vælges, er desuden vigtigt for effekten. At have et godt kendskab til eleverne, er også vigtigt, for at man ikke kommer til at udstille de elever, der ikke trives, og for at de ikke føler sig endnu mere uden for fællesskabet.

Kendskabet til eleverne gør det også nemmere at arbejde bevidst med at skabe et trygt miljø i klassen, hvor alle elever oplever, at de kan bidrage med noget, og hvor der er plads til at fejle. En måde man kan gøre det på kan for eksempel være at opstille regler og rutiner for undervisningen, som lægger vægt på, at forskellighed er en god ting og på at mod er en egenskab som alle kan træne sig op til at have.

Læs også: 8 tankefælder og hvordan I takler dem

deltag aktivt

Vi har forsøgt at gøre opgaven nemmere

Hvis elever i en klasse mistrives, så kommer det som regel ikke som en overraskelse for klassens lærere. Der er muligvis afprøvet alle mulige tiltag allerede, og mange er måske blevet forkastet.

De fleste klasser har elever med komplekse individuelle problemstillinger, og det kræver, at man tilpasser de materialer, man anvender. Det kan være forberedelsestungt og meget tidskrævende.

Vi har udviklet Gruppetrivsel, fordi vi vil gøre det nemmere at planlægge og gennemføre forebyggende trivselsforløb med klasser og grupper.

Gruppetrivsel indeholder forskellige gruppeforløb, hvor børn og unge hjælper hinanden med at øge den mentale trivsel i klassen og styrke gruppefællesskabet.

Forløbene hedder Modig, Fokus, Styrker og Sammen. De er baseret på ovenstående anbefalinger, og kan enten stå alene eller gennemføres et efter et.

Forløbene indeholder film, øvelser og aktiviteter, der kan få eleverne til at sætte ord på det, der fylder hos dem.

Forskellen på Gruppetrivsel og andre materialer er, at du som lærer kan bruge din viden og erfaring og kan tilpasse forløbene til lige netop din klasse og dine elevers udfordringer. Du kan også bruge forløbene som et supplement til den trivselsundervisning, du allerede har planlagt.

Del nyhed

Facebook
LinkedIn