ikon_ej-baggrund

6 gode råd til at forbedre trivsel for sårbare elever

trivsel for sårbare elever forbedre trivsel i klasse trivslen

Få helt konkrete og lavpraktiske råd til, hvordan du som fagperson kan gribe ind og hjælpe de elever, der udviser tegn på mistrivsel, så de kan få en bedre hverdag.

Hvis du som fagperson lægger mærke til, at et barn eller en ung har en ændret adfærd, kan det være et symptom på, at barnet mistrives. Det kan dog være svært at vide, hvordan man skal gribe ind. Særligt når man står overfor et barn eller en ung, hvis mentale trivsel er under pres.

Her er en individuel og målrettet indsats nødvendig, fordi forskning tyder på, at en fælles trivselsindsats i klassen desværre ikke altid har den ønskede effekt for den enkelte.

Derfor har vores fageksperter samlet 6 gode råd til dig, der vil forbedre trivsel for sårbare elever: 

1. Kig efter typiske tegn på mistrivsel. 

Hvem er vi? Det er Konfronts fageksperter, der står bag indlægget her:

Vil du vide mere om, hvordan du kan øge den mentale trivsel? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevant viden direkte i din indbakke. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenunder

Der findes flere tegn på mistrivsel blandt børn og unge, og vi kan lære meget om elevers mistrivsel ved at observere psykiske og fysiske tegn:  

Psykiske tegn:  

  • Tristhed,
  • Ængstelighed
  • Vanskeligheder med koncentration

Fysiske tegn:  

  • Hovedpine 
  • Kvalme 
  • Ondt i maven. 

Adfærdsmæssige tegn:  

  • Eleven har ikke lyst til at tage i skole og har flere fraværsdage end normalt. 
  • Eleven er stille i timerne. 
  • Eleven er ofte i konflikter. 
  • Eleven trækker sig fra sociale sammenhænge og bliver for eksempel siddende på pladsen, når der er frikvarter. 

Se flere eksempler for mistrivsel her. 

Indimellem kan en venlig kommentar eller en positiv tilkendegivelse være nok til at vende den begyndende negative spiral. 

Ændret adfærd er ofte et udtryk for og et symptom på, at noget andet er galt, og at der skal gøres noget.

Små indsatser på et tidligt tidspunkt er langt bedre end komplekse indsatser for sent. Jo hurtigere vi griber ind overfor synlige mistrivselssymptomer, desto bedre. 

2. Vær nysgerrig og spørg eleven 

Vi kan hurtigt danne os forskellige teorier om, hvilke udfordringer en elev står i, og komme frem til flere idéer til, hvordan vi kan hjælpe eleven. 

Men det kan være en god idé at vente med at sætte en hjælp i gang, indtil du har undersøgt elevens udfordringer. Vær nysgerrig, snak med eleven og spørg ind til den adfærd og de ting, du har lagt mærke til. Det kan være, du bliver overrasket over svarene, du får. 

Ofte kan der nemlig være gode grunde til, at en elev føler sig trist eller trækker sig fra sociale situationer. Nogle gange kan det handle om at have en dårlig dag, eller at der er sket noget på hjemmefronten. Ting, som kan være svære at vide som fagperson, hvis vi ikke tager os tid til at spørge. 

Det er ikke altid nok kun at spørge “Hvordan går det?”, da et svar fra eleven ofte bliver både kort og generelt som “det går fint” eller “det går okay”. Begynd med at fortælle, hvad du har observeret eller forklar, hvorfor du er bekymret, og spørg så ind til, om det er noget, eleven kan genkende. 

Når du har dannet et overblik og en grundig forståelse for elevens udfordringer, er det nemmere at finde den rigtige hjælp og iværksætte den til rigtig tid, af de rigtige personer. 

3. Pas på den negative fortælling  

Vi skal anerkende, at eleverne kan synes, det har været hårdt at være hjemme. Og vi skal lytte til deres frustrationer.  

Men vi skal samtidig passe på med at bidrage til den negative fortælling, for de voksne er med til at skabe et narrativ om situationen.  

Når vi eksempelvis spørger ”Synes du, den situation har været hård?”, er vi med til at henlede en fælles opmærksomhed på, at det som udgangspunkt har været hårdt. 

Det kan være en svær opgave som fagperson at få vendt det negative fokus, når det er det, der fylder hos eleven.  

Men den gode fælles fortælling er virkelig noget, som er kraftfuld i forhold til en forandringsproces. Du kan åbne og perspektivere en ny fortælling, så eleven også kan få øje på noget, som har været godt eller på det gode, som venter.  

Spørg for eksempel: ”Hvad har fyldt mest hos dig i situationen?”. Her må eleven forholde sig mere åbent til situationen. Svaret kan derefter generere endnu et spørgsmål og sammen kan I langsomt blive klogere på, hvordan eleven har oplevet situationen.   

4. Få hjælp udefra til at spotte tegn på mistrivsel 

Forskning viser, at en tidlig indsats, der er tilpasset individuelle udfordringer, er en effektiv måde at hjælpe børn og unge med mentale udfordringer. Der findes en lang række indsatser og programmer, du kan inddrage for at støtte elever med deres kerneproblemer. 

En udfordring, som mange fagpersoner møder, er at finde den rigtige indsats til en specifik udfordring eller flere sammensatte problemer. 

Er udfordringerne alvorlige nok, benyttes ofte psykologiske og psykiatriske udredningsforløb, for at kortlægge elevens udfordringer.  

Denne proces er vigtig for at finde en rigtig indsats, til de udfordringer der præsenterer sig. Men processen er også tidskrævende. Konfront har nyligt udviklet Trivselsforløb, som er et nyt indsatsområde på vores digitale platform, der kan hjælpe med at give en indikation på en elevs udfordringer, og som kan guide fagpersoner til en passende, individuel og effektiv trivselsindsats.  

Trivselsforløb består af et kort trivselsskema af elevens aktuelle problemer. Trivselsskemaet guider fagpersoner til at vælge strukturerede forløb, der passer til elevens aktuelle problemer og udfordringer. Trivselsforløb er udviklet af speciallærere og psykologer, og du kan læse mere om det her.  

Vil du kontaktes og høre mere om Trivselsforløb? Det er helt uforpligtende

5.  Lav et samarbejde med forældrene 

Forældre er vigtige medspillere i den enkelte elevs trivsel.  

Tag en snak med forældrene og hør om deres perspektiver på situationen og de mulige udfordringer og løsninger. 

Pas på med at have færdige løsninger på udfordringerne og undgå at placere skyld på enten eleven, forældrene eller skolen. Fokuser i stedet på, hvordan I sammen løser barnets udfordring. 

Det kan være en svær samtale, men en åben dialog er en god måde at starte en effektiv trivselsindsats. 

6. Inddrag personalegruppen 

Sæt fokus på trivsel til personalemøderne og udveksl erfaringer på tværs.  

Måske har en kollega også observeret nogle udfordringer ved en elev og måske også en god måde at håndtere dem på, så eleven bliver hjulpet godt tilbage til skolen, så udfordringerne ikke bliver forværret. 

På den måde bliver trivslen for de udsatte elever en fælles og samlet indsats, som kan gøre en kæmpe indsats(forskel?). 

Hvem er vi? Det er Konfronts fageksperter, der står bag indlægget her:

Vil du vide mere om, hvordan du kan øge den mentale trivsel? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevant viden direkte i din indbakke. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenunder

Del nyhed

Facebook
LinkedIn