ikon_ej-baggrund

Få viden om samarbejdet mellem PPR og landets skoler

hjaelpende haand

Hvordan står det til med samarbejdet mellem PPR og skolerne og hvordan øger vi effekten af den lettere behandling? 

I dette indlæg har vi udvalgt nogle vigtige pointer fra en undersøgelse fra 2020 omkring PPR´s arbejde med udgangspunkt i 10 af landets kommuner.  

Slutteligt er samlet 8 pejlemærker for god praksis i forbindelse med ”lettere behandling” med henblik på at øge virkningen af den indsats, der sker på tværs af almen- og dagtilbudsområdet og PPR. 

Tilbage i 2020 udkom en rapport, udarbejdet af Deloitte, Professionshøjskolen UCN og Professionshøjskolen Absalon. Rapporten havde til formål at undersøge kommunernes pædagogiske- psykologiske rådgivning (PPR) fra 2020, og udsprang af et behov for at se nærmere på PPR´s rolle i kommunernes tværgående samarbejde, samt undersøge hvad et ”lettere behandlingsforløb” indebærer og har af virkning.  

Alt sammen med henblik på at opnå mere viden, der kan bruges i den samlede indsats for at nedbringe den stigende mistrivsel blandt børn og unge.  

Det tværgående samarbejde

Undersøgelsen viser at 97% af lederne fra PPR vurderer, at der er sket en stigning af antallet af børn, der mistrives. Herunder er det særligt angst, skolefravær og autismespektrumsforstyrrelser, der er i fremmarch blandt børnene. 

Problematikker som kommunerne vurderer til at være mere komplekse end før i tiden, hvorfor de dermed også er mere krævende i forhold til den indsats, der skal til for at hjælpe barnet. Derudover oplever kommunerne også, at flere børn har mere end én udfordring. 

Denne udvikling kalder naturligvis på, at flere fagpersoner skal rustes til at forstå og håndtere mistrivsel. Og ikke bare mistrivsel som en del af det at være menneske, men mistrivsel som en mere indgribende og længerevarende tilstand hos langt flere børn. 

Selvom PPR ifølge undersøgelsen ofte er organiseret i relation til skole- og dagtilbudsområdet inden for almenområdet, er de for det meste rent fysisk placeret samlet et andet sted end på skolerne. Det betyder naturligvis, at PPR ikke i udgangspunktet har deres daglige gang på de enkelte skoler eller i daginstitutionerne, men møder ind på deres kontor. 

Så selvom PPR-ledere i denne undersøgelse vurderer samarbejdet som værende godt, kunne det være interessant at spørge skoleledere, børn og AKT/ressource-teams rundt om på skolerne. 

For det er netop i dette spændingsfelt den største udfordring ligger. Hele 72% af de opgaver, som PPR er involveret i, er fra skole- og dagtilbudsområdet. 

I Konfront arbejder vi ofte sammen med både PPR og AKT/ressource-teams på skoler. Vores erfaringer er, at der ofte er en eller to fra PPR tilknyttet de enkelte skoler, men vi hører meget ofte et ønske fra både PPR og skolerne om at få bragt PPR og AKT/Ressource-teams tættere på hinanden og oparbejdet et bedre tværgående samarbejde. 

Og netop overgangen og samarbejdet mellem PPR og almenområdet er vi netop nu i gang med at afdække gennem et større projekt med Vallensbæk og Ishøj Kommune. I projektet skal vi undersøge, hvordan dette samarbejde kan kvalificeres endnu mere i forhold til at opsnappe tidlige tegn på skolefravær. Allerede efter få måneder bringer projektet interessante observationer frem, som både stiller skarpt på de politiske agendaer, men også helt ned på det meget lavpraktiske i hverdagen.   

Vi vil løbende vurdere virkningen af de foregribende indsatser, der sker gennem projektet. Og det er der behov for. For det billede, som rapporten fra Deloitte tegner, viser, at der i den grad mangler systematisk opfølgning på, om den indsats, der laves, virker.  

Figuren nedenfor viser, hvordan PPR-ledere vurderer, hvorvidt der følges op på diverse indsatser: 

PPR_indsatser

I vores næste blogindlæg kan du læse mere om vores projekt med Vallensbæk/Ishøj Kommune. 

 

De 8 pejlemærker, som rapporten udleder: 

Den 133 sider lange rapport samler til sidst 8 pejlemærker for god praksis for lettere behandling. Pejlemærkerne har særligt fokus på evnen til at skabe stærke relationer til kolleger, børn og forældre samt evnen til at koordinere og samarbejde smidigt og tværfagligt på tværs af myndigheder. 

I det nedenstående har vi samlet de 8-pejlemærker og gjort dem overskuelige. Vi har også sørget for, at disse nemt kan printes ud, så det er overskueligt, og så I kan bruge dem i planlægningen af jeres indsatser.  

Pejlemærke 1: Tværgående organisering og forskelligartede samarbejdsflader fremmer indsatsen 

Pejlemærke 2: Fælles vidensgrundlag som udgangspunkt sætter retningen 

Pejlemærke 3: Enkle visitationsprocedurer tilgodeser afklaring og tilgængelighed 

Pejlemærke 4: Systematiske beskrivelser muliggør overførbarhed, udvikling og gentagelse af indsatser 

Pejlemærke 5: Målrettet praksis skaber progression 

Pejlemærke 6: Evaluering og registrering giver retning for udvikling 

Pejlemærke 7: Alsidige faglige og personlige kompetencer hos medarbejdere styrker indsatserne 

Pejlemærke 8: Bredden i lettere behandlingstilbud imødekommer forskellige behov hos børn og unge 

Print de 8 pejlemærker her:

8_pejlemærker_praksis.pdf

Del nyhed

Facebook
LinkedIn