Gratis online kursusrække om temaerne på Konfronts platform

Få udfoldet platformens indhold yderligere og få endnu mere gavn af Konfront. Vil du vide mere om fx skolefravær, gruppetrivselsforløb og vores trivselsskema? Så tilmeld dig den kommende kursusrække.

Som noget nyt tilbyder Konfront fra 2025 gratis faglig opkvalificering for brugere af vores trivselsplatform.

Med disse kurser kan du udvide din faglige forståelse af Konfront og få dybere indsigt i, og blive klædt på til, at anvende i de mange muligheder, som de forskellige forløb lægger op til.

Tilmeld dig allerede nu

Fra januar 2025 udbyder vi, cirka hver anden måned, et online kursus i et specifikt forløb eller tema fra platformen. På blot halvanden time dykker vi ned i det faglige indhold, kommer med praksiseksempler fra andre brugere og svarer på spørgsmål.

Temaerne vil variere fra gang til gang, og du kan se den foreløbige plan nedenfor.
Når du tilmelder dig, vil du automatisk få løbende besked om de fremtidige kurser.

Prik din kollega på skulderen og sæt jer godt til rette. Denne kursusrække er helt oplagt i forhold til at skabe et godt fælles fagligt fundament, som I kan tale ud fra, når I skal arbejde med de trivselsudfordringer, som I sidder med.

Kurser

Konfronts trivselsskema kan være med til at synliggøre perspektiver omkring et barn og en gruppe.

Men hvordan bruger du trivselsskemaerne bedst, og hvordan kan du bruge dem i relation til de nationale trivselsmålinger? Få derudover inspiration til optimering af forældresamarbejdet og inddragelse af barnets stemme.

Afholdes af: Anne Schwartzbach, Katrine Vrang og Marianne Glud (trivselsmentor i Kalundborg Kommune).

Gruppeforløb - Modig og Fokus

Gruppetrivsel styrker fællesskabet og øger den mentale trivsel i klassen eller i en gruppe. Gruppetrivsel er udviklet som et forløb, der skal forebygge mental mistrivsel.

Når trivselsindsatsen sker samlet i klassen eller i en gruppe, skabes der et fundament, så gruppen i fremtiden bliver bedre til, på egen hånd, at løse de udfordringer, de oplever.

Vi dykker ned i forløbets systematik og kigger på, hvordan du kan anvende forløbet som en del af for eksempel co-teaching.

Afholdes af: Anne Schwartzbach, Katrine Vrang og Hannah fra Frederiksgård Specialskole KBH Kommune.

Trivselsforløbene Skolefravær/Bekymring/Selvværd

På dette online kursus får du kendskab til 3 af 6 af vores trivselsforløb, som er en del af Boost.

Trivselsforløbene er udviklet til den tidlige og forebyggende indsats, og det er ideelle, hvis du har med et barn eller ung at gøre, der udviser tidlige tegn på mistrivsel.

I dette kursus fokuserer vi på temaerne skolefravær, bekymring og selvværd, og vi får besøg af skolefraværskonsulent Janne Svensgaard som har dybdegående kendskab til, hvordan man både forebygger og arbejder med skolefravær.

URO

URO-forløbet er til børn i indskolingen og mellemtrinnet, der har udfordringer med kropsuro, impulsivitet og/eller opmærksomhed.

URO kan anvendes til børn med ADHD eller ADHD-lignende symptomer.

Forløbet kan også nemt anvendes til at facilitere en gruppesamtale.

Afholdes af: Katrine Vrang, faglig redaktør.

Gruppeforløb - Sammen og Relationer

Gruppetrivselsforløbet Sammen er rettet mod grupper og klasser på mellemtrinnet, i udskolingen og på ungdomsuddannelser.

Deltagerne bliver opmærksomme på deres egen og de andres individuelle og sociale identitet og forskelligheder, og på hvordan deres kommunikation kan påvirke dem selv og andre.

De introduceres til assertiv (ligeværdig) kommunikation og strategier til at forebygge eller reducere mobning.

Afholdes af: Katrine Vrang, faglig redaktør.

Tilmeld dig her:

Følg os, så du aldrig går glip af vores trivselsarrangementer:

Ret til ændringer forbeholdes.