Børn, der har udfordringer med deres opmærksomhed og adfærd eller som har en ADHD-diagnose, kan opfattes som impulsive, urolige og uopmærksomme. Adfærden og behovet for støtte varierer fra barn til barn, men de har alle brug for at blive mødt af voksne, der kan hjælpe dem med de udfordringer, de kan have svært ved at klare selv.
Vi har derfor samlet 10 råd til dig som fagperson, i samarbejde med Martin Bredstrup, der er specialist i neuropsykologi hos børn og unge og har et særligt fokus på ADHD og lignende vanskeligheder. Rådene kan du bruge som inspiration til at hjælpe et barn til at styre dets koncentration, løse konflikter eller bedre kunne strukturere hverdagen.
1. Forstå udfordringerne og de vanskeligheder, de medfører
ADHD eller lignende vanskeligheder kan komme til udtryk på flere måder, og barnet kan have både en ydre og indre uro. Ydre uro kan være nemmere at opdage, og ses fx ved børn, der sidder uroligt, taler meget eller ofte mister sine ting. Udfordringerne for børn med en indre uro kan være mere skjult, og børnene kan have en tendens til at dagdrømme eller forsvinde ind i deres egen verden. Det kaldes også ”den stille ADHD”.
Fælles for begge typer af uro er, at problemerne opstår, fordi hjernens evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin er nedsat. Det har indflydelse på både motorik, impulsivitet, evnen til at bevare opmærksomhed samt bruge tidligere erfaringer.
2. Se, hvad der ligger bag adfærden
ADHD eller lignende vanskeligheder kan komme til udtryk på flere måder, og barnet kan have både en ydre og indre uro. Ydre uro kan være nemmere at opdage, og ses fx ved børn, der sidder uroligt, taler meget eller ofte mister sine ting. Udfordringerne for børn med en indre uro kan være mere skjult, og børnene kan have en tendens til at dagdrømme eller forsvinde ind i deres egen verden. Det kaldes også ”den stille ADHD”.
Fælles for begge typer af uro er, at problemerne opstår, fordi hjernens evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin er nedsat. Det har indflydelse på både motorik, impulsivitet, evnen til at bevare opmærksomhed samt bruge tidligere erfaringer.
De forskellige symptomer på ADHD eller lignende vanskeligheder betyder også, at der ikke er en løsning, der passer til alle børn.
Ifølge Martin Bredstrup handler det om at finde netop den strategi, der virker for det enkelte barn og sammen finde ind til, hvad der kan hjælpe. Han forklarer, at hvis man eksempelvis arbejder med et barn, som har meget uro i kroppen, kan det være en ide at prøve med forskellige strategier, hvor barnet kan få brændt krudtet af. Han kommer med følgende eksempel: “Det kan være de lige skal få lov til at løbe ud en tur rundt om flagstangen og tilbage igen. Når man så har afdækket det, og det er en strategi, der virker, så er det det, der skal til.”
Det bliver altså nemmere for dig at hjælpe og støtte de børn, du arbejder med, hvis du både forstår de vanskeligheder, der ligger bag adfærden, og du ved, hvilke strategier der kan virke for den enkelte.
3. Anerkend og ros personlige styrker og succes
4. Se igennem fingre med uønsket adfærd
I bestemte situationer kan det give mening at se bort fra opførsel, der er mindre alvorlig. Det kan eksempelvis være smådrillerier eller at bruge bandeord. For nogle børn kan det bunde i at søge opmærksomheden fra andre, og når de bliver irettesat eller havner i diskussion med andre, bliver deres adfærd belønnet med opmærksomhed.
Ved at se igennem fingrene med den uønskede adfærd og håndtere den neutralt, er der en chance for, at den ikke fortsætter og måske endda helt forsvinder.
Det er vigtigt, at det kun er barnets negative adfærd, der ignoreres, og ikke barnet selv. Og hvis barnet udviser en ønsket adfærd, skal de selvfølgelig have masser af opmærksomhed i form af ros og anerkendelse.
Når børn udviser negativ adfærd, er det også vigtigt at huske, at det ikke er noget, de gør med vilje, fortæller Martin Bredstrup og uddyber: ”Det er simpelthen på grund af de her udfordringer, som de har, og man kan sige, at børn gør det bedste, de kan, men nogle gange skal de have lidt hjælp til, hvordan de kan udvikle sig og få det bedre.”
5. Hjælp med konfliktløsning
Konfliktløsning kan være svært for børn, især hvis de har udfordringer med deres impulsivitet. Det er derfor et område, hvor de har brug for støtte fra dig som fagperson.
Som udgangspunkt bør du forsøge at guide barnet til selv at finde løsning på konflikten ved at være nysgerrig og lyttende. Dette gælder også, hvis konflikten er med en anden. Prøv at hjælpe dem som mægler ved at lytte til dem begge og komme med ideer til, hvordan de kan løse problemet.
Det kan også være en hjælp for barnet at dele konflikten op. På den måde får barnet mulighed for at stoppe op og tænke over, hvordan konflikten skal håndteres. Lykkes det ikke, bør du forsøge at opmuntre barnet til at prøve igen på en ny måde, så et mislykket forsøg ikke kommer til at fylde for meget.
Martin Bredstrup understreger også vigtigheden af, at børn med ADHD og lignende vanskeligheder lærer nogle redskaber, der øger deres selvstændighed, eksempelvis i en konfliktsituation: ”Det vil sige, de har brug for mindre støtte fra andre, så hvis de lærer nogle redskaber selv og tager dem til sig, så kan de klare sig mere selvstændigt. Det giver også en større følelse af selvværd og livsgnist.”
LÆS MERE om vores indsatsområde, du kan bruge til selvværdstræning, her.
6. Skab og følg faste rutiner
“De her børn er meget forskellige, men vi ved samtidig, at der er nogle specielle metoder og tilgange, som specielt hjælper de her børn, og det er for eksempel struktur, forudsigelig, fysisk aktivitet og visualisering.” fortæller Martin Bredstrup.
Struktur er altså et af nøgleordene, for uforudsigelighed er noget af det, der især kan være svært. Det er derfor en god idé at sørge for at hjælpe forældrene til at skabe og følge en rutine for daglige begivenheder, som fx at gøre sig klar til at gå i seng eller at gøre sig klar til at tage i skolen.
Faste rammer og rutiner skaber nemlig forudsigelighed, og hvis du kan hjælpe et barn at forstå hvad, hvornår og hvordan det skal gøre noget, så bliver det nemmere for klare de gøremål og opgaver, barnet står overfor.
Det kan samtidig give barnet mere ro og betyde, at I undgår at have de samme konflikter omkring daglige begivenheder.
7. Lav regler for adfærd
En måde, du også kan være med til at skabe rammer på, kan være ved at lave fælles regler for opførsel, der gælder for alle. På den måde kan du få skabt en ramme for, hvilken adfærd børnene bør have over for hinanden.
Det kan fx være regler som, at man ikke må grine af andres fejl, eller at man skal hilse på hinanden om morgenen. Fælles regler for, hvordan vi skal opføre os, kan gøre det mere overskueligt at udvise den positiv adfærd vi ønsker at se.
Det vil skabe tryghed for børnene, og de får en ide om, hvad det er, de måske skal være opmærksomme på, og kan gøre det mere overskueligt at udvise den positive adfærd, du ønsker at se.
Med de små børn kan det give mening at lave 3-5 regler, hvor du med de ældre børn kan lave 5-7 regler. Her kan visualisering være en god måde at få børnene til at huske dem. For eksempel kan du sammen med børnene tegne det, de ikke må, og sætte et kryds over. Det gør reglerne tydelige, og børnene er ikke i tvivl om, hvad rammerne for adfærden i klasselokalet er.
8. Brug korte pauser ved regelbrud
En måde, du kan takle et brud på en regel, kan være at give en kort pause på omkring 30 sekunder.
Pausen skal ikke fungere som en straf, hvor barnet skal gå ud af lokalet. Det skal derimod være en mild konsekvens i form af en pause fra samværet og for at vise, at de er gået over grænsen.
Det kan være en god idé, at du på forhånd har bestemt, hvad der udløser en pause, pausens længde, samt hvor pausestedet skal være (eventuelt et sted som børnene vælger). Når du fortæller barnet disse ting, får det lettere ved at overskue pausen.
Når du skal give en pause, bør du give den så neutralt som muligt, hvor du undgår at blive vred og hæve stemmen. Også selv om barnet protesterer og vil kæmpe imod at skulle tage den. Hold fast i, at han eller hun skal tage pausen, da det vil være med til at skabe forudsigelighed.
9. Giv små opgaver
Børns selvværd styrkes, når de oplever at mestre noget, og når de får ros og anerkendelse for deres succes. Prøv derfor at give barnet små og overskuelige opgaver, der kan give dem en positiv oplevelse. Det kan være, der mangler kridt i klasselokalet, at nogen skal hente pedellen, eller at der måske skal holdes øje med nogle yngre børn.
Ifølge Martin Bredstrup er det vigtigt at give børn med opmærksomhedsvanskeligheder positive oplevelser så tidligt som muligt. Hvis du laver en tidlig indsats og hjælper med at opbygge deres selvværd, øger det chancerne for, at de får en bedre skoletid og gode relationer til klassekammerater.
Opgaverne skal selvfølgelig passe til både alder og funktionsniveau, men det kan være rigtig givende for børn og deres selvværd at få lov til at klare små opgaver, de kan få ros og anerkendelse for.
10. Brug belønningssystemer
Fordi børn med opmærksomhedsvanskeligheder kan have udfordringer med at holde fokus i længere tid ad gangen, kan det være ekstra svært at skulle lave nogle af de aktiviteter eller opgaver, de synes er kedelige.
Her kan det være en god ide at implementere positive belønningssystemer, da det kan give børnene motivation til at gennemføre opgaven.
Belønningssystemet kan laves på forskellige måder. Du kan vælge, at oplevelser skal være en belønning, og at en gennemført opgave eksempelvis udløser en tur på legepladsen eller en film.
Til yngre børn kan du give klistermærker som belønning, fx hvis de har siddet roligt i dansktimen. Når barnet har sparet 10 klistermærker op, kan det udløse en større belønning. Giv eventuelt barnet et hæfte at sætte klistermærkerne ind i, så han eller hun kan følge med i, hvor langt der er til en større belønning.
På sigt kan belønningerne erstattes med ros og anerkendelse, hvis børnene har succes med at indarbejde adfærden som en vane ved hjælp af belønningssystemet.
Forløb til børn: URO
Vi håber, at vores 10 råd kunne hjælpe dig. Hvis du vil arbejde mere med ADHD eller andre adfærds- eller opmærksomhedsvanskeligheder, kan du læse mere om vores indsatsområde URO, som vi har udviklet sammen med Martin Bredstrup.
Det henvender sig til børn i indskolingen og på mellemtrinnet, der har udfordringer med urolighed, impulsivitet og/eller uopmærksomhed. Indsatsen udforsker, hvilke udfordringer, som er mest fremtrædende, og hjælper barnet med at håndtere dem. Gennem URO får du adgang til et unikt, digitalt screeningsværktøj, der undersøger barnets potentielle udfordringer inden for tre fokusområder:
● Opmærksomhed
● Impulsivitet
● Kropslig uro
Som fagperson kan du bruge vores unikke screening til at udforske, hvilke udfordringer barnet står i. Efter screeningen vil du få en anbefaling til de forløb, der matcher de aktuelle problemområder, og derefter få umiddelbare anbefalinger til de skræddersyede digitale forløb, der tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer. Screeningen kan tages flere gange, så I kan måle progressionen i jeres arbejde.
Vil du vide mere?
Skriv dig op nedenunder for at blive kontaktet og høre mere. Det er helt uforpligtende.
