Syv elementer til succes
Trivslen i folkeskolen er under pres.
Færre børn trives, fagligheden daler, og flere sendes i specialtilbud.
Vi ved, at trivsel og faglighed hænger sammen, men alligevel kæmper mange skoler med at få greb om udfordringerne. Indsatserne bliver for tilfældige og ustrukturerede.
Jeg møder mange skoler, hvor trivselsindsatserne er tilfældige og usammenhængende. Men dér, hvor det lykkes, er der særligt syv elementer til stede.
Når trivselsarbejde lykkes, er det altid de samme syv elementer, der går igen:
- Klar rollefordeling.
- Tid til forberedelse af indsatser.
- Et kontinuerligt trivselsarbejde – også når det går godt.
- Opbakning fra ledelsen.
- Systematik i både proces og materiale.
- Dokumentation af indsatsen.
- Evaluering af effekter.
Fem dage!
Norge viser vejen med handling inden for fem dage
I Norge kræver opplæringsloven, at skolerne handler inden for fem dage, hvis et barn fortæller om mistrivsel.
Inden 5 dage skal barnets perspektiv være lyttet til og det skal i alle tilfælde laves en handleplan med møder, tovholdere og evaluering. I starten mødte loven modstand fra lærerne, men i dag har den gjort det forebyggende arbejde til en fast del af klasselokalet. Ingen børn efterlades mellem to stole, og lærerne har fået en klar procedure, der fungerer og ikke mindst kommer en masse børn til gavn.
Ville en lignende model kunne fungere i Danmark? Ja, selvfølgelig. Alternativet – at børn venter alt for længe på hjælp – er ikke en løsning. Og hvorfor har vi i folkeskoleloven ikke børns perspektiver som et bærende princip? Måske folkeskoleloven skal fornyes med et blik på børnesynet i Barnets Lov?
Ulig indsats skaber ulige vilkår
Når jeg besøger skoler, er der en ting, der står klart: Der er stor forskel på trivselsarbejdet.
Én skole kan have en gennemarbejdet indsats med systematik og evaluering, mens naboskolen overlader opgaven til enkeltpersoners initiativ.
Det skaber ulige vilkår for eleverne. Kritikere vil mene, at børn er forskellige, og metodefrihed er nødvendig.
Men trivselsstatistikkerne taler deres tydelige sprog: Alt for mange børn mistrives, og kommunerne kæmper med udfordringerne.
Analyser viser samtidig, at lærere ofte mangler kompetencer og rammer til at håndtere udadreagerende adfærd og skolefravær. Reel kompetenceudvikling er en mangel og prioriteres alt for lidt i en travl skolehverdag.
Tages trivsel alvorligt nok?
Folkeskoleloven kræver, at skolen bidrager til elevernes trivsel og udvikling, men der er ingen krav til, hvor meget tid eller hvilke indsatser, der skal prioriteres. Samtidig er de fagfaglige timer nøje fastlagt.
Trivsel nedprioriteres, og det er et problem. Børn lærer bedst, når de trives. Jeg håber, at regeringens trivselskommission vil bringe trivsel på dagsordenen – også helt ude i skolerne og på samme niveau som de faglige krav.
Hvad skal der til for at lykkes?
Effektivt trivselsarbejde kræver:
- En klar strategi på kommunalt og skoleniveau: Hvordan arbejdet skal organiseres, prioriteres og evalueres.
- Tid og ressourcer: Trivsel er ikke en ekstraopgave. Lærere og pædagoger skal have tid og kompetencer til at arbejde systematisk med det.
- Samarbejde på tværs: Skoleledelse, lærere, PPR og andre aktører skal samarbejde tæt om indsatsen.
- Elev- og forældreinddragelse: Når elevernes stemmer og forældrenes perspektiver tænkes ind, bliver trivselsarbejdet stærkere.
Trivsel skal være et fælles ansvar. Ledere skal sætte retningen, lærere og pædagoger skal udføre det daglige arbejde, og politikerne skal sikre rammerne.
Trivslen skal frem i køen
For 6 år siden sagde jeg mit lærerjob op og stiftede Konfront, en digital platform spækket med trivselsfremmende materialer. Det gjorde jeg fordi jeg så et behov for at tilbyde fagfolk som mig selv et værktøj, hvor de nemt kunne tilgå gennemarbejdet trivselsmateriale, som de nemt kunne sætte i spil. For trivsel skal prioriteres på linje med fagfaglige mål – og måske skal det ligefrem masseres ind som en del af den obligatoriske undervisning?
Du er velkommen til at kontakte os
Hvis du vil vide mere om vores erfaringer med trivselsindsatser, er du altid velkommen til at skrive til os via e-mail eller ringe.