ikon_ej-baggrund

Piger har også ADHD 

ADHD forbindes for det meste med drenge, der ikke kan sidde stille i skolen og som har lige lovlig meget fart på. Men piger og kvinder kan have de samme grundlæggende vanskeligheder. Deres vanskeligheder viser sig bare ofte på andre måder, og derfor diagnosticeres piger ofte senere end drenge.

Faktisk er ”diagnosen ADHD tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger, men ADHD-symptomer rapporteres i teenagealderen lige hyppigt af drenge og piger.” (Socialstyrelsen)

Der er ofte forskel på drenge og pigers symptomer

Når man får stillet en ADHD-diagnose, har man symptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og/eller opmærksomhedsvanskeligheder. Nogle har alle symptomerne, men det gør sig ikke så tit gældende for piger.

Piger har oftere en overvægt af opmærksomhedsvanskeligheder og sjældnere kropslig hyperaktivitet og impulsivitet. Men mange piger og kvinder siger at deres hyperaktivitet og impulsivitet i højere grad kommer til udtryk som en indre uro i form af tankemylder, end som en ydre uro i form af kropsuro, som ellers er det man tit forbinder med hyperaktivitet. Den kropslige uro kan også komme til udtryk ved at pille ved ting, bide negle og tale højt og meget.

Symptomerne og adfærden er altså for det meste anderledes hos piger med ADHD end hos drenge. Piger med ADHD:

    • Opfattes ofte som mindre forstyrrende for omgivelserne end drenge.
    • Kan ofte være overdrevet sociale og endda grænseløse.
    • Er ofte gode til at skjule deres vanskeligheder, men må kæmpe hårdt for at gøre det.

Hvad årsagerne til forskellene er, er ikke helt klare, men det antages, at både biologiske faktorer, såsom hormonelle forandringer, og sociale og kulturelle faktorer spiller en rolle.

Og det er selvfølgelig også vigtigt at nævne, at mange drenge også kan gå under radaren, hvis deres opmærksomhedsvanskeligheder primært er karakteriseret ved indre uro.

Symptomerne misforstås: Det er bare “pigeproblemer”

Omverdenen lægger måske derfor ikke lige så meget mærke til pigers symptomer på ADHD. Ofte fortolkes deres symptomer som vanskeligheder, der er forårsaget af familiære problemer, selvværdsproblematikker, angst, depression eller spiseforstyrrelser.

Hvis en pige for eksempel har problemer med venskaber eller sociale relationer, har man ofte en tendens til at se det som en kønnet problematik, altså at piger og kvinder er mere følelsesladede, og derfor oftere har konflikter. 

De forventninger vi har til pigers sociale liv, kan derfor også være med til, at vi fortolker pigens sociale problemer som ”pigeproblemer”, og derfor ikke ser de underliggende vanskeligheder, som pigen måske har.

Piger diagnosticeres sjældnere og senere

Piger får ofte deres ADHD-diagnose meget senere, fordi deres vanskeligheder adskiller sig fra drenges på de områder, som er mere typiske i forhold til de kriterier, man diagnosticerer ud fra.

Og piger får oftere stillet undertypen ADD (Attention Deficit Disorder), som er opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet.

”Forskellen i andelen af drenge i forhold til andelen af piger, der henvises til udredning og behandling for ADHD, er større end den reelle forskel mellem de to køn. En dansk undersøgelse har sandsynliggjort, at der er tale om en vis underdiagnosticering af piger i forhold til drenge. Dette ses bl.a. ved, at piger har en dårligere prognose end drenge ved udredning og behandling for ADHD, hvilket kunne afspejle, at man som pige skal have ADHD i sværere grad for at komme i behandling.” (Jeppesen P., et al., 2020).

En af årsagerne kan være, at drenge med ADHD oftere har tendens til at have udadreagerende adfærd end piger har, og derfor oftere bliver lagt mærke til.

Underdiagnosticeringen er et problem, fordi en uopdaget ADHD-diagnose kan medføre en række andre psykiatriske lidelser.

Senere diagnoser giver flere og større udfordringer

Mange søger først hjælp, når kravene i skolen stiger, og det sociale liv er så dårligt fungerende, at man mistrives. Når vanskelighederne ikke bliver spottet tidligere, har man ikke har mulighed for at få den hjælp eller de tilpasninger, der er behov for.

Det kan forårsage flere psykiatriske diagnoser. Piger med ADHD er mere tilbøjelige til at udvikle spiseforstyrrelser, angst og depression i ungdomsårene. Mange gange er det på grund af psykisk sygdom, at de kommer i kontakt med en psykiater, der endeligt stiller en ADHD-diagnose, som måske hele tiden har været den underliggende årsag til problemerne.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på pigernes vanskeligheder tidligt.

At kende sin diagnose er vigtigt for bedre at kunne forstå sig selv. Det er også vigtigt, at menneskerne omkring en kender til de særlige vanskeligheder, man har. Det giver selvsagt en mulighed for at få støtte og det mindsker faktisk risikoen for de negative konsekvenser, som en uopdaget ADHD-diagnose kan have – for eksempel afhængighed, depression og angst.

Når man kender sine vanskeligheder, hvad så?

Kendskabet til diagnosen eller forståelsen for vanskelighederne er en god start, men det er selvfølgelig ikke nok i sig selv.

Når man har med børn og unge, som har ADHD eller lignende vanskeligheder at gøre, er der mange gode steder, man kan få hjælp. Som forældre kan det være en hjælp at deltage i kurser eller melde sig ind i ADHD-foreningen, som har gratis materiale til pårørende og holder arrangementer for mange forskellige målgrupper.

Som lærer eller pædagog vil det være relevant at læse faglitteratur om neurodiversitet og anvende en ADHD-venlig pædagogik, som giver børnene strategier, der kan hjælpe dem med at håndtere deres udfordringer i hverdagen.

Materiale der giver børn og unge en forståelse af deres udfordringer og strategier til at håndtere dem

Konfront har i samarbejde med psykolog Martin Bredstrup udviklet et forløb om opmærksomhed, impulsivitet og kropsuro. Forløbet hedder URO. Det kan bruges af fagpersoner til børn med en ADHD-diagnose, men også til børn, der har de samme vanskeligheder, men som ikke har en diagnose. I forløbet bliver barnet præsenteret for viden om ADHD i form af videoer og tegneserier, og forløbet giver barnet en masse øvelser og strategier til at blive bedre til at håndtere sin indre eller ydre uro.

Vi har desuden netop lavet et forløb til hele klasser og grupper om at blive bedre til at håndtere både egne og andres udfordringer med ADHD og lignende vanskeligheder. Det hedder Fokus og formålet er at normalisere forskelligheder og mentale udfordringer og derved skabe et stærkere og mere rummeligt og forstående klassefællesskab.

Uro og Fokus kan med fordel supplere hinanden, så der både arbejdes individuelt med det enkelte barns udfordringer, og så der samtidig eller efterfølgende også arbejdes med de samme udfordringer i en social kontekst, hvor fællesskabet og social læring er i fokus.

Artikel “Børn med ADHD”, Socialstyrelsen: https://sbst.dk/handicap/adhd/om-adhd/boern-med-adhd

Interview med psykiater, Charlotte Jokumsen: “Flere kvinders mentale og fysiske problemer kan skyldes ubehandlet ADHD”
https://www.medicinsktidsskrift.dk/almen-praksis/4247-flere-kvinders-mentale-og-fysiske-problemer-kan-skyldes-ubehandlet-adhd.html

Rapport “Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder”, af Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M., Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359 (s. 185-192) https://vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-sygdom-hos-boern-og-unge-i-alderen-10-24-aar-forekomst-udvikling-og 

Artikel i lægehåndbogen “Hyperkinetiske forstyrrelser/ADHD” https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/boerne-og-ungdomspsykiatri/tilstande-og-sygdomme/udadrettet-adfaerd/hyperkinetiske-forstyrrelser/ 

Bog “ADHD hos piger og kvinder – Fra dygtig pige til udbrændt kvinde”, af Lotta Borg Skoglund, forlaget Pressto 2021

Artikel “Kvinder med ADHD/ADD”, ADHD-foreningen: https://adhd.dk/kvinder-med-adhd/ 

Artikel “Flickor och kvinnor med adhd och add” https://regionuppsala.se/infoteket/hamta-kunskap/fakta-om-funktionsnedsattningar/adhd/flickor-och-kvinnor-med-adhd/ 

Alle links er hentet/tjekket 20.02.2023

Del nyhed

Facebook
LinkedIn