Introduktion
Konfront er en digital trivsels- og undervisningsplatform, der hjælper fagpersoner med at fremme inklusion og trivsel og styrke kompetencer hos børn, unge og voksne. Platformen giver adgang til teoretisk velfunderede og praksisnære forløb, øvelser og samtaleredskaber, der styrker samhørighed, mestring, forståelse og empati og hjælper derved fagpersoner med at forebygge mistrivsel, og støtte en positiv udvikling. Materialerne kombinerer trinvis guidning, øvelser og samtalestøtte, så fagpersonen kan handle trygt og effektivt.
Platformen er opbygget på en måde, så det er let at overskue, hvordan materialerne bruges, hvorfor de virker og hvordan de hænger sammen med det, man allerede ved om trivsel og læring, så arbejdet bliver trygt, systematisk og effektivt.
I det følgende gennemgås det generelle faglige grundlag for Konfronts forløb og værktøjer. Samtidig tydeliggøres det, hvordan Konfront er en evidensinformeret og virkningsfuld værktøjskasse, udviklet i tråd med nationale anbefalinger for god praksis med børn og unge. Samlet giver teksten både fagfolk og beslutningstagere bedre indsigt og dokumentation for Konfronts faglige grundlag, anvendelsesmuligheder og potentiale som en systematisk, forebyggende og udviklingsunderstøttende indsats.
Konfronts børne- og trivselssyn
Børnesyn
Trivselssyn
Hos Konfront betragter vi trivsel som et sammensat begreb, der kan forstås fra flere perspektiver afhængigt af formålet. Som en del af Konfronts platform tilbydes et trivselsskema, som vi kalder Compass (læs mere om Compass).
Når vi måler trivsel med Compass anvender vi en symptomorienteret tilgang, der hurtigt kan identificere tegn på mistrivsel og pege på relevante indsatsområder så som stressfaktorer, sociale udfordringer eller emotionelle belastninger.
Selvom trivselsskemaet kan anvendes kvantitativt, anbefaler vi altid at skemaet udfyldes i en dialog med både barnet/den unge, pårørende og fagpersoner, og som en del af et større undersøgende arbejde.
I forløbene anvendes en ressourceorienteret tilgang, hvor trivsel forstås som mere end blot fravær af problemer. Her handler det om livskvalitet, deltagelse og meningsfulde relationer, og fokus er på at styrke det, der allerede fungerer, og de ressourcer, der fremmer udvikling.
De to tilgange supplerer hinanden: Den symptomorienterede gør opmærksom på det, der hindrer trivsel, mens den ressourceorienterede viser vejen til at bygge videre på styrker og muligheder. Sammen giver de et helhedsbillede af trivsel, der rummer både udfordringer og potentialer.
Konfronts solide faglige fundament
Konfronts tilgang er pædagogisk-psykologisk kombineret med didaktiske metoder. Forløbene bygger på et evidensinformeret fundament, hvor den nyeste forskning kombineres med mange års praksiserfaring og hensynet til gruppen og den enkeltes behov5 6.
Metoden i Konfront er overordnet eklektisk (dvs. at forskellige tilgange kombineres), så indsatsen kan tilpasses til barnets, den unges eller gruppens behov i relation til situation uden at være bundet til én bestemt teori. Samtidig anvendes værktøjer fra især den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang (KAT), som har veldokumenteret effekt på mestring og forebyggelse af mistrivsel på tværs af aldersgrupper1. Her arbejdes med konkrete strategier til at ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærd, styrke problemløsning og fremme selvregulering.
Dette suppleres med elementer fra social færdighedstræning, hvor deltagerne øver sig i sociale situationer og samarbejde, mindfulness, som hjælper med opmærksomhed, stresshåndtering og følelsesregulering samt neuropsykologi, der bidrager til forståelse af barnets kognitive styrker og udfordringer, fx opmærksomhed, hukommelse og planlægning1 3.
I kombination med det pædagogisk-psykologiske fundament, anvendes forskellige didaktiske metoder. Her kan nævnes klassisk og moderne læringsteori, for eksempel zonen for nærmeste udvikling, kooperativ læring og social læring.
Praksisnære forløb til trivselsarbejdet – udviklet af alsidige fagligheder
Konfronts forløb er udviklet af et tværfagligt team af psykologer, pædagoger og lærere med afsæt i praksiserfaring og forskning i trivsel.
Forløbene er designet af fagpersoner til fagpersoner og afprøvet i samarbejde med skoler og institutioner for at sikre høj praksisrelevans. Disse kan anvendes til både individuelle, og med mindre tilpasninger, gruppebaserede indsatser.
Derudover findes også egentlige gruppeforløb, så som undervisningsforløbene Modig, Fokus, Sammen og Styrker. Disse er udviklet til brug i grupper, og sigter mod at skabe et stærkere og mere trygt fællesskab. Her får alle mulighed for at deltage, hvilket er med til at styrke læringsmiljøet, inklusion og forebygge mistrivsel 7 8.
Gruppeforløbene bygger på et socio-økologisk perspektiv, hvor trivsel afhænger af omgivelserne. Derfor har de voksne et ansvar for at skabe rammer, der giver alle børn mulighed for at være en del af både det faglige og det sociale fællesskab7 9.
Konfronts forløb sigter også på at skabe en forståelse for hinandens vanskeligheder. Et trygt klassemiljø, hvor eleverne føler, at de åbent kan tale om mental sundhed og oplever støtte fra jævnaldrende, er forbundet med bedre trivsel8.
Endvidere skabes et fælles sprog, som giver et fundament for at kvalificere samtalerne i det tværfaglige samarbejde. Eksempelvis kan gruppeforløb foregå i mindre grupper, hvis klassen ikke fungerer optimalt.
Tag et kig på Vores Trivsel – forebyggende trivselsmateriale til indskolingen
Trivselsudfordringer viser sig forskelligt fra person til person, og Konfronts platform er derfor modulopbygget for at kunne tilpasses den enkelte eller gruppen, og dermed skabe reel forandring i praksis.
En fleksibel indsats øger sandsynligheden for, at indsatserne anvendes meningsfuldt og er effektive5 6. Materialet kan tilpasses i både omfang og udfordringsniveau, så personen får præcis den støtte, der er brug for. Målet er således ikke at følge en fast opskrift, men at give fagpersonen et fagligt funderet grundlag for refleksion, tilpasning og dialog i samarbejdet omkring at styrke trivslen.
De forskellige forløb indeholder også muligheden for hjemmeøvelser, da sådanne kan øge både effekt, mestring og fastholdelse af nye strategier over tid10.
Praksisnære forløb til trivselsarbejdet – udviklet af alsidige fagligheder
- Boost retter sig mod almenområdet med temaer som styrker, relationer, kommunikation, bekymring og selvværd.
- Cope tilbyder indhold til specialområdet med temaer som vredeshåndtering, angst og skolefravær.
- Life er produktet, der henvender sig til specialpædagogiske tilbud inden for unge og voksne. Her er blandt andet materiale med fokus på kommunikation, vaner, robusthed og motivation. Forløb og materialer er i tråd med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke11 fra 2018, hvor kommunerne anbefales at tilbyde let tilgængelig støtte til voksne i begyndende mistrivsel uden krav om diagnose eller visitation. Konfront Life rækker dog længere end dette. Materialerne kan også bruges som støtte til voksne, der oplever svær mistrivsel, og kan dermed fungere som et supplement til mere specialiserede indsatser.
Konfronts plads i indsatsen for bedre mental sundhed
Konfront er vigtig, fordi mange (især børn og unge) i dag oplever mistrivsel, skolefravær og udfordringer med inklusion. Ifølge Trivselskommissionen12 ses en tydelig stigning i bekymrende psykisk mistrivsel blandt børn og unge, hvilket gør det nødvendigt med målrettede indsatser. Antallet af børn og unge, der modtager sociale støtteforanstaltninger, er steget med 8 % fra 2020-202313.
Der er derfor et tydeligt behov for tidlige, effektive og forebyggende indsatser, som Konfront kan understøtte. Ekspertgruppen nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet7 fremhæver endvidere fire centrale udfordringer: inklusion, støttebehov, mistrivsel og skolefravær. Og senest har en nyligt nedsat forældrekommissionen14 desuden advaret om både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, hvis skolefravær og mistrivsel ikke adresseres langt tidligere.
På baggrund af den bekymrende udvikling anbefaler Trivselskommissionen, at fagpersoner får værktøjer til at identificere og handle på tidlige tegn på mistrivsel allerede fra 4. klasse7.
I forlængelse af disse anbefalinger foreslår den lovforberedende ekspertgruppe en række nye regler på inklusions- og specialundervisningsområdet fordelt på 3 niveauer i en trinmodel7 bestående af:
- trin – almen differentiering
- trin – målrettede tiltag ved begyndende mistrivsel
- trin – specialiseret støtte
Disse 3 trin er i fin overensstemmelse med Konfronts indsatspyramide, hvor der tilbydes trivselsmateriale på alle 3 trin. Som udgangspunkt kan trivselsskemaet Compass hjælpe med at vurdere behovet og placere på indsatstrappen, hvorefter strukturen på platformen og dens indhold gør det muligt at handle tidligt og tilpasse indsatsen fleksibelt. Til gavn for børnene, de unge, de voksne og samfundet generelt.
Kort sagt:
Konfront tilbyder praksisnære, evidensbaserede materialer og forløb, der hjælper fagpersoner med at:
- Omsætte forskning og evidens til konkrete indsatser i praksis
- Handle tidligt og målrettet på mistrivsel
- Understøtte trygge og inkluderende fællesskaber
- Bidrage til øget trivsel og stærkere relationer blandt børn, unge og voksne
- Prioritere indhold og indsatsområder i hverdagen
Referencer
- Fonagy, P., Bateman, A., & Allison, E. (2012). The role of mentalizing and epistemic trust in the therapeutic relationship. Psychotherapy, 49(3), 369–373.
- Qvortrup, J. (2009). Childhood as a structural form. In J. Qvortrup, W. A. Corsaro, & M.-S. Honig (Eds.), The Palgrave handbook of childhood studies (pp. 21–33). Palgrave Macmillan. Sommer, D. (2010). Barndomspsykologi: Udvikling i en forandret verden (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.
- Bronfenbrenner, U. (1979). Ecological models of human development. In T. Husén & T. N. Postlethwaite (Eds.), The international encyclopedia of education (2nd ed., Vol. 3, pp. 37–43). Pergamon Press.
- FN. (1989). Konvention om barnets rettigheder [FN’s Børnekonvention]. De Forenede Nationer.
- Owen, K. L., Watkins, R. C., & Hughes, J. C. (2022). From evidence‐informed to evidence‐based: An evidence building framework for education. Review of Education, 10(1), e3342. https://doi.org/10.1002/rev3.3342
- Knight, S. (2025). Identifying and Designing Evidence-Informed Practice, in Practice: The Case for Pragmatic Evidence Synthesis Matrices (PESM). International Journal of Qualitative Methods, 24. https://doi.org/10.1177/16094069251318590
- Børne- og Undervisningsministeriet. (2025). Afrapportering fra den lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet. Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/
- Raniti, M., Rakesh, D., Patton, G.C. et al. The role of school connectedness in the prevention of youth depression and anxiety: a systematic review with youth consultation. BMC Public Health 22, 2152 (2022). https://doi.org/10.1186/s12889-022-14364-6
- Simovska, V., & Primdahl, N. L. (2024). Trivsel og trivselsfremme i skolen (Pædagogisk indblik Nr. 24). DPU og Aarhus Universitetsforlag. 24_Trivsel_og_trivselsfremme_i_skolen_-16-04-2024.pdf
- Hudson, J. L., & Kendall, P. C. (2002). Showing you can do it: Homework in therapy for children and adolescents with anxiety disorders. Journal of Clinical Psychology, 58(5), 525-534. https://doi.org/10.1002/jclp.10030
- Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke – Mental sundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Mental sundhed – Sundhedsstyrelsen
- Trivselskommissionen. (2025). Et dansk svar på en vestlig udfordring: Trivselskommissionens afrapportering. https://www.trivselskommissionen.dk//media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-baggrundsrapport.pdf
- Danmarks Statistik. (2023). Børn og unge, der modtager sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december 2023.
- Forældrekommissionen. (2025, september). På vegne af forældrene: 11 anbefalinger til nedbringelse af ufrivilligt skolefravær. Forældrekommissionen. Foraeldregruppens-anbefaldinger-RAPPORT.pdf
- VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (n.d.). Samarbejde om børn i mistrivsel. https://vpt.dk/samarbejde-om-boern-i-mistrivsel
- Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer. (2014) Ole Løw og Else Skibsted. Akademisk forlag.
- Cooperative Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer. (2006) Spencer Kagan og Jette Stenlev. Alinea.
- Social Læring. (2021) Eva Bartram, Mads Rune Dahlstrøm, Camilla Tan Høegh, Rikke Lambæk, Karina Damgaard Poulsen, Morten Bække Rønn. Dansk Psykologisk Forlag.
- Co-teaching. (2019) Janne Hedegaard Hansen. Pædagogisk rækkevidde 14. Aarhus Universitetsforlag.
- Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – En studiebog i didaktik. (1999) Hilde Hiim og Else Hippe. Gyldendal.