Trivselskommissionens nye rapport har givet fornyet fokus på debatten om børn og unges trivsel, især behovet for at skelne mellem mistrivsel og egentlig psykisk sygdom. Kommissionen påpeger, at vi som samfund er begyndt at patologisere almindelige følelser og livsudfordringer, selvom det er naturligt for børn og unge at opleve perioder med tristhed, usikkerhed og frustration under opvæksten1.
Den udbredte brug af psykologisk terminologi har resulteret i, at vi ofte sætter diagnoselignende ord på helt almindelige oplevelser. Selvom børn og unge i højere grad end før reflekterer over deres mentale tilstand, mangler de et sprog til at udtrykke de komplekse følelser, de gennemgår. Jeg mener, at vi vil kunne hjælpe børn og unge ved at give dem et mere nuanceret sprog, som bedre kan beskrive deres følelser.
Der ses i skolen et skred, hvor en dårlig dag bliver til “angst”, uenighed i vennegruppen bliver til “social angst”, koncentrationsbesvær bliver til “ADHD”, og dårligt humør bliver til ”depression”. Denne tendens advarer Trivselskommissionen imod. Det er ikke ensbetydende med, at børn og unge aldrig har brug for professionel hjælp, eller at der skal være en skarp dikotomisk opdeling af rask og syg. Men vi risikerer at fjerne handlekraften fra både børn, unge og de voksne omkring dem, hvis vi kun ser deres problemer gennem et klinisk perspektiv.
Når patologisering former identitet og trivsel
Hvis vi ikke skelner mellem mistrivsel og psykisk sygdom kan det medføre en patologisering af børns følelser og adfærd, hvilket kan have langvarige konsekvenser for deres sociale og følelsesmæssige udvikling2 3 4. Når mistrivsel fejlagtigt tolkes som psykisk sygdom, kan barnet påføres en psykiatrisk identitet, som påvirker selvopfattelsen negativt og svækker troen på egne evner. Dette kan føre til selvstigmatisering og øge risikoen for depression, lavt selvværd, isolation og modvilje mod at søge hjælp4 5.
Patologiseringen kan også skabe usikkerhed blandt fagpersoner. De kan begynde at tvivle på deres faglige kvalifikationer i forhold til at hjælpe et barn med vanskeligheder, hvor de ikke føler sig rustet til at vurdere, om der er tale om almindelig mistrivsel eller egentlig psykisk sygdom, samt hvordan de skal hjælpe i sidstnævnte tilfælde.
Samlet peger dette på nødvendigheden af en mere differentieret tilgang til børns mistrivsel, hvor der skelnes klart mellem normative følelsesmæssige reaktioner og egentlige psykiske lidelser. Vi skal kunne rumme og arbejde med følelser, og ikke kun behandle eller forsøge at fjerne dem.
Behov for et nyt sprog og bedre redskaber
Både fagpersoner og forældre har brug for bedre redskaber til at navigere i forskellen mellem trivsel og psykisk sygdom6. Når jeg taler med lærere og pædagoger, hører jeg ofte om en usikkerhed: Hvornår skal vi reagere på tegn på mistrivsel? Hvornår er det noget, der hører livet til – og hvornår kræver det professionel hjælp? Jeg ser her et behov for et nyt og mere nuanceret sprog for trivsel. Vi skal vise de nye generationer et andet sprog, så de ikke efterlades med et patologiserende sprogbrug, som truer med at oversætte et almenmenneskeligt ubehag til noget sygeligt. Det er hverken hensigtsmæssigt, forebyggende eller vejvisende til at fremme den mentale sundhed. Konfronts trivselsskema kan være et relevant værktøj i denne sammenhæng, da det fremmer dialog i stedet for hurtige konklusioner. Dette hjælper både fagpersoner og forældre med at identificere tegn på mistrivsel hos barnet uden at sygeliggøre dem.
Forebyggelse frem for patologisering
De nuværende strukturelle rammer i skoler og kommuner er med til at drive patologiseringen, da diagnoser ofte er nødvendige for at få støtte. Forældre presser derfor nogle gange på for, at barnet får en diagnose, da det kan være den eneste vej til hjælp. Dette skal ændres, så vi fokuserer på tidlige, fleksible indsatser ved mistrivsel uden, at der stilles krav om diagnose. Fagpersonerne, der er tæt på børnene, kan handle hurtigere og mere effektivt, hvis de bliver givet nogle ordentlige forhold og faglig kvalificering.
Hos Konfront arbejder vi med tidlige, forebyggende og fleksible indsatser uden krav om diagnose. De digitale trivselsværktøjer, vi tilbyder, giver en dybere forståelse af barnets trivsel og hjælper med at iværksætte den nødvendige støtte fremadrettet. Værktøjerne understøtter fagpersoner i at opnå et nuanceret fælles sprog og reagere rettidigt på eventuelle tegn på mistrivsel.
Jeg mener, at det kræver en større kulturændring for at vende blikket væk fra den hurtige løsning, og tilskyndelsen til at patologisere og stille diagnoser for at få hjælp. Det kræver at fagpersoner og forældre får mod, værktøjer og sprog til at tage svære samtaler og til at erkende, at normale følelser ikke nødvendigvis betyder, at der er noget galt med barnet. Vi skal turde tale om at være ked af det, bange eller frustreret, og om at det er helt normalt og ikke betyder, at der nødvendigvis er noget galt med barnet. Og vi skal gøre det på måder, hvor børnene selv føler sig hørt og forstået.
Litteratur
- Trivselskommissionen. (2025). Et dansk svar på en vestlig udfordring: Trivselskommissionens afrapportering (Februar 2025). Trivselskommissionen. https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-baggrundsrapport.pdf
- Ferrie, J., Miller, H., & Hunter, S. C. (2020). Psychosocial outcomes of mental illness stigma in children and adolescents: A mixed-methods systematic review. Children and Youth Services Review, 113, 104961.
https://doi.org/10.1016/j.childyouth.2020.104961 - Skovlund, H. (2013). Inclusive and exclusive aspects of diagnosed children’s self-concepts in special needs institutions. International Journal of Inclusive Education, 18(4), 392–410. https://doi.org/10.1080/13603116.2013.778336
- Mukolo, A., Heflinger, C. A., & Wallston, K. A. (2010). The stigma of childhood mental disorders: A conceptual framework. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 49(2), 92-103.
https://doi.org/10.1016/j.jaac.2009.10.011 - Moses, T. (2009). Self-labeling and its effects among adolescents diagnosed with mental disorders. Social science & medicine, 68(3), 570-578.
https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2008.11.003 - Simovska, V., & Primdahl, N. L. (2024). Trivsel og trivselsfremme i skolen (Pædagogisk indblik Nr. 24). DPU og Aarhus Universitetsforlag.
24_Trivsel_og_trivselsfremme_i_skolen_-16-04-2024.pdf
