I et skridt mod bedre mentalt helbred har danske kommuner fået den opgave, at de i løbet af 2024 skal etablere et lettere behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel. Et tilbud, der ikke kræver visitation, og hvor forældre kan henvende sig direkte ”fra gaden”.
For med en erkendelse af at mistrivslen blandt landets børn og unge desværre fortsat er stigende, er dette tilbud endnu et forsøg på at gøre noget. Hvilket der i den grad er behov for.
Mistrivsel blandt denne aldersgruppe er nemlig ikke blot et individuelt problem, men en samfundsudfordring.
Kommunerne har tilsammen fået 357 millioner kroner til at opbygge tilbuddet, men rammerne er vide.
Det efterlader kommunerne med et stort ansvar i forhold til både at organisere og kvalificere tilbuddet.
I dette blogindlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på, hvad tilbuddet skal indeholde.
Forebyggelse og tidlig indgriben
En central del af kommunernes generelle strategi er fokus på forebyggelse og tidlig indgriben. Det er også hensigten med dette nye tilbud, hvor målet er at håndtere mistrivslen, inden den bliver for indgribende for både barnet/den unge og familien. Mere præcist sætter dette initiativ ind på trin 2 (se model 1), som jeg vil betegne som “det forebyggende stadie”.
Når forældrene til et barn eller en ung oplever, at mistrivslen har nået et niveau, hvor deres egne kompetencer er utilstrækkelige, kan de henvende sig til kommunen med et ønske om hjælp. Henvendelsen kan ske uden yderligere visitation eller henvisninger, hvorefter der vil ske en uddybende vurdering og en screening af barnet eller den unge for at kortlægge behandlingsbehovet.
Vurderes det, at barnet eller den unge er tilpas udfordret, vil der blive igangsat et behandlingsforløb, som typisk vil strække sig over 10 samtaler. Behandlingsforløbet skal varetages af psykologer, og KL anbefaler at der anvendes manualbaserede forløb, som understøtter samtaleforløbet.
Sundhedsstyrelsen. (2023). Målgruppe for behandlingstilbuddet. Sundhedsstyrelsen. Hentet den 7. februar 2024, fra www.sst.dk.
I Konfront opererer vi også med indsatsniveauer, som hos os er illustreres ved indsatspyramiden (se model 2). Vores og forskningens erfaringer viser da også, at hvis der i højere grad arbejdes målrettet med at identificere tegn på mistrivsel tidligt, og der tilbydes støtte på trin 1, vil sandsynligheden for at stoppe mistrivslen øges markant.
Det betyder at en effektiv og tidlig indsats kan skabe en mere bæredygtig model for mental sundhed. Dog mener jeg, at det vil kræve en opkvalificering af lærere og pædagoger i at genkende tidlige tegn på mistrivsel samt etablering af støttenetværk i skoler og lokalsamfund. Derudover vil en mere effektiv indsats også kræve at kommunerne kigger nærmere på deres organisering af trivselsarbejdet – herunder eksempelvis tiden, som vi ofte høre er den største mangelvare i skolernes hverdag. Og så kræver det, at kommunerne tilbyder lettilgængelige værktøjer, som kan understøtte personalet.
Konfronts indsatspyramide
Tilgængelighed og fleksibilitet
De nye toner i tilbuddet om lettere behandling ligger i dets tilgængelighed og fleksibilitet. Kommunerne har erkendt, at traditionelle behandlingsmetoder ikke altid er tilpasset behovene hos børn og unge. Det nye tiltag skal derfor tilbyde en lettere tilgang, der tager højde for den moderne livsstil og de udfordringer, som unge står over for i dag.
Dette indebærer blandt andet mere fleksible behandlingstider, muligheden for online sessions og en bredere vifte af terapeutiske metoder, der kan tilpasses individuelle behov. Ved at gøre behandlingen mere tilgængelig og mindre stigmatiserende håber kommunerne på at skabe en tryg ramme, hvor unge føler sig komfortable med at søge hjælp.
Tilbuddets fokus på individet virker dog umiddelbart modstridende i forhold til det fællesskabsorienterede læringsrum, som kommunerne gennem mange år har arbejdet intensivt med. Jeg kan derfor være nervøs for, at der nu igen rettes et skarpere blik på individet frem for fællesskabet.
Med det sagt, må vi også sande, at det fortsat ikke lykkes at rumme alle. Og som i alle andre sammenhænge, må en gylden middelvej være at foretrække.
Men mest af alt må det ud fra et samfundsperspektiv også være at foretrække at starte mere intensivt på insatstrin 1. Desværre er det sådan at puljemidlerne til dette nye lettere behandlingstilbud ikke må omrokeres, og for eksempel i stedet understøtte AKT-teams og de fagpersoner, der til hverdag er tæt på de børn og unge, der udviser tidligere tegn på mistrivsel. Skørt – hvis du spørger mig.
På Konfronts platform findes både psykoedukerende materiale og manualbaserede samtaleforløb. Se mere her:
Samarbejde mellem sektorer
Et nøgleelement i det nye behandlingstilbud er det øgede samarbejde mellem forskellige sektorer. Fra skole, til PPR til psykiatri i regionerne (se model 3).
Kommunerne erkender, at for at skabe bæredygtig forandring er det nødvendigt at arbejde tæt og på tværs. Dette holistiske syn på behandling betyder forhåbentligt, at børn og unge ikke kun vil modtage støtte inden for de formelle behandlingsrammer, men også i deres daglige liv og samfundet omkring dem.
Sundhedsstyrelsen. (2023). Figur 1: Illustration af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Sundhedsstyrelsen. Hentet 7. februar 2024, fra www.sst.dk.
Risiko for frustration
Som afsluttende kommentar kan min bekymring være, at dette tilbud også kan føre til frustrationer. Frustrationer hos børn og forældre, der ikke bliver vurderet som egnet til behandling. Frustrationer hos skoler, der modtager børn, der ikke kom videre i systemet. Frustrationer hos regionerne, der potentielt vil kunne opleve en øget tilgang af børn og unge, der skal udredes og behandles mere indgribende.
Når det er sagt, så er det trods alt godt, at der sker noget, så de børn, unge og forældre, der har brug for hjælp, forhåbentlig kan få hjælp.
Stifter og direktør i Konfront
Henvisninger
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Behandlingstilbud-boern-unge-psykisk-mistrivsel/Faglig-ramme-boern-og-unge-psykisk-mistrivsel.ashx?sc_lang=da&hash=58C5A9F623D150FCE68890CC421E309D
