ikon_ej-baggrund

Invester i klassens trivsel og styrk fællesskab og læring 

I dette blogindlæg dykker vi ned i en lille del af den nyere forskning, der er lavet om trivsel i klasserummet. Vi vil forsøge at give dig et kort overblik over de mest centrale pointer og komme med 4 helt konkrete øvelser, der understøtter 4 hovedpointer og som du nemt kan anvende i din undervisning.
Klassen – et mikrokosmos af barnlige sind og interaktioner. Men hvordan trives vi egentlig sammen? Hvad betyder det for vores generelle læring, når der er god trivsel og psykologisk tryghed til stede i klasserummet eller i gruppen?

Hvad siger forskningen?

Nyere forskning fra blandt andet Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og SocialRespons viser, at flere og flere børn og unge føler sig ensomme og trækker sig fra fællesskabet. Forskningen viser også, at både mobning og ensomhed oftere er et resultat af mangel på meningsfulde fællesskaber i højere grad, end at det er den enkeltes personlighed, sociale status eller evner, der er årsagen. (Fodnote 1)

Forskere peger på, at trivsel ikke kun er en ting. Lærere og andre fagpersoner, der arbejder med trivsel, bør være opmærksomme på, at trivsel er mangfoldigt. Det anbefales at skoler først klarlægger udfordringer og situationer specifikt for deres elever og skole, og herefter planlægger interventioner og eventuelt får ekstern konsulentbistand. Når trivsel integreres i skolens daglige praksis, bliver det dynamisk, og undervisningen kan tilpasses perioder med mistrivsel og trivsel. Variation i trivsel er naturlig, mens tanken om at eliminere mistrivsel fuldstændigt, er en umulig opgave. (fodnote 2)

Forskere ved Aarhus Universitet, Vive og VIA University College har været i felten for at undersøge dynamikken i klasseværelser og dens indflydelse på trivslen. Gennem en række danske forskningsprojekter, blandt andet en flerårig analyse og evaluering af Perspekt 2.0 er der kastet lys over, hvordan trivslen i klassen ikke kun påvirker den enkelte elev, men også det kollektive velbefindende.

Én af de centrale – og ikke overraskende konklusioner fra disse studier er, at en positiv klassekultur og trivsel blandt eleverne har en direkte indvirkning på deres faglige præstationer og sociale udvikling. Når elever føler sig inkluderet, respekteret og værdsat af deres klassekammerater, oplever de en større motivation til at deltage aktivt i undervisningen og samarbejde om fælles mål. (fodnote 3)

God klassetrivsel smitter positivt af på den generelle mentale sundhed

Men hvad er det egentlig, der skaber trivsel i klassen? Det er her, vi ser betydningen af at der er etableret af trygge rammer, hvor elever føler sig set og hørt. Aktiviteter, der fremmer empati, samarbejde og konfliktløsning, er afgørende for at opbygge en positiv klassekultur.

Forskning har også vist, at elevernes trivsel i klassen har en indirekte effekt på deres generelle trivsel og mentale sundhed. Når elever føler sig godt tilpas i skolen, er de mere tilbøjelige til at have et positivt syn på livet uden for klasseværelset og oplever mindre stress og angst. (fodnote 4)

Med denne viden for hånden er det på tide at tage handling. Hvordan kan vi som lærere, pædagoger og skoleledere arbejde aktivt med klassetrivsel for at fremme en sund og støttende læringskultur?

Med hjælp fra den udvalgte forskning kan der peges på nogle helt konkrete råd:

  1. Skab tillidsfulde relationer:
    Sæt tid af til at lære dine elever at kende, og vær opmærksom på deres individuelle behov og interesser. Det er især vigtigt, at man ikke udstiller de elever, der måske ikke trives, så de føler sig endnu mere uden for fællesskabet. At den voksne engagerer sig personligt i en vis grad, kan også give eleverne en følelse af at være noget værd for den voksne.
  2. Fremhæv sammenholdet:
    At sætte ord på udfordringer kan give eleverne en fornemmelse af, at de ikke er alene med at have negative tanker og følelser og adfærd fra tid til anden. Implementer aktiviteter og øvelser, der styrker samarbejdet og solidariteten blandt eleverne. Dette kan omfatte teambuilding-aktiviteter, gruppearbejde og fælles projekter.
  3. Fokuser på kommunikation:
    Skab åbne og respektfulde kommunikationskanaler, hvor elever føler sig trygge ved at udtrykke deres tanker, følelser og bekymringer. At veksle mellem gruppesamtaler, tavleundervisning, gåture, lege og spil i trivselsarbejdet giver eleverne mulighed for at bruge forskellige sider af dem selv, og de kan lære af hinanden i en tryg ramme.
  4. Skab tydelige rammer for fællesskabet:
    Vær opmærksom på at inkludere alle elever i fællesskabet og undgå eksklusion eller mobning. Sæt klare grænser og reager på konflikter og uoverensstemmelser på en retfærdig og støttende måde. En måde man kan gøre det på kan for eksempel være at opstille regler og rutiner for undervisningen, som lægger vægt på, at forskellighed er en god ting og på at mod er en egenskab som alle kan træne sig op til at have.

Konfronts platform kan du få yderligere adgang til et gennemarbejdet og evidensbaseret materiale, der går i dybden med det grundlæggende trivselsarbejde.

Vi har tilmed lavet undervisningsplaner, så du sparer tid på forberedelse. I materialet finder du også vejledninger til, hvordan du nemt kan anvende strukturer fra co-teaching med materialet fra Konfront.

Ved at investere tid og energi i arbejdet med klassetrivsel kan vi skabe en kultur, hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat. Lad os sammen styrke klassens sammenhængskraft og skabe et læringsmiljø, hvor trivsel og læring går hånd i hånd.

Skriv dig op her og få adgang til materiale

Lad os sammen styrke trivslen.

Referencer

Fodnote 1:

Ensomhed og Fritidsfællesskaber

På vegne af Mary Fonden har SocialRespons gennemført en kvalitativ undersøgelse af deltagelse i fritidsfællesskaber blandt unge med ensomhed. Resultaterne anvendes bl.a. i Mary Fondens nye ensomhedsprogram ”Lift – unge ud af ensomhed”

https://www.maryfonden.dk/viden/ensomhed-og-fritidsfaellesskaber-blandt-unge/

Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt

Maria Bruselius-Jensen, Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson, 2023

I denne bog, som baseres på en samling af resultaterne af forskellige studier, præsenterer forfatterne en række nye forståelser og indsigter i unges fællesskaber, der kan nuancere billedet af, hvad fællesskaber er for en størrelse, hvilken betydning de har for nutidens unge, og hvornår de gør godt og ondt. Undersøgelserne er blevet til i et samarbejde mellem CeFU – Center for Ungdomsforskning og Mary Fonden og er finansielt støttet af William Demant Fonden.

https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/faellesskaber-i-ungdomslivet-naar-de-goer-godt,-og-naar-de-goer-ondt.aspx

Fodnote 2:

Trivsel og Trivselsfremme i skolen

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet har også bidraget til forskningen om trivsel i skoleklasser. Forskningen har berørt emner som klasseledelse, konfliktløsning og kommunikation.

Forskningsoversigten, som er samlet af blandt andre Venka Simovska og Nis Langer Primdahl, bygger på 159 forskellige danske, nordiske og internationale studier.

https://dpu.au.dk/viden/paedagogiskindblik/trivsel-og-trivselsfremme-i-skolen

Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge

Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, udarbejdet af Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, Janni Niclasen, Lisbeth Lund, Carsten Mejer Obel, Særligt bidrag til rapport og undersøgelse (Josefine Dalsgaard) Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2016

https://pure.au.dk/portal/da/publications/indsatser-der-fremmer-mental-sundhed-hos-b%C3%B8rn-og-unge-et-systemat

Fodnote 3:

Perspekt 2.0

Perspekt 2.0-projektet har fokuseret på at undersøge klassekultur og trivsel i danske skoleklasser, ved at analysere elevenes sociale trivsel, evaluere implementeringen og effekten af projektet. Forskningen har bidraget til forståelsen af, hvordan den overordnede klassekultur påvirker elevernes trivsel. Evalueringen bygger på viden fra tre forskellige undersøgelser udarbejdet i samarbejde med henholdsvis Aarhus Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Social emotional learning in the classroom: Short-run effects from PERSPEKT 2.0, Anna Folke Larsen og Marianne Simonsen

Pupil Well-being in Danish Primary and Lower Secondary Schools, Anna Folke Larsen, Afonso Saraiva Câmara Leme og Marianne Simonsen

https://rockwoolfonden.dk/initiativ/perspekt-2-0/

Fodnote 4:

Pædagoger i udskolingen skaber bedre trivsel

VIA University College har været involveret i flere forskningsprojekter om trivsel i skoleklasser. Arbejdet har ofte fokuseret på relationer og inklusion i klasseværelset.

Forskerne David Thore Gravesen og Lea Ringskou står bag undersøgelsen: “Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen”

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/paedagoger-i-udskolingen-skaber-bedre-trivsel

Del nyhed

Facebook
LinkedIn