Styrket børneinddragelse i skole-hjem-samtaler

den 02. oktober 2024

Har I forholdt jer til, hvilken form for børneinddragelse I bruger, når I afholder skole-hjem-samtaler?

Nederst i dette blogindlæg finder du konkrete værktøjer til at kvalificere inddragelsen af børnenes stemmer.

I underoverskriften på Undervisningsministeriets side om ”Skole-hjem-samarbejdet” står der:

"Forældrenes engagement og indflydelse betyder meget for, at skoledagen bliver god og lærerig for eleverne."

Læser man videre i Undervisningsministeriets brødtekst, er det bemærkelsesværdigt, at elevernes stemme vedrørende trivsel er på intet tidspunkt nævnt som et vigtigt element i forbindelse med et godt skole-hjem-samarbejde.

Det kan tyde på, at der fortsat hersker en kultur, hvor vi voksne desværre ofte taler hen over hovederne på børnene. Og måske er det også det der sker, når de årlige skole-hjemsamtaler afholdes?

I dette vidensblogindlæg vil vi derfor komme med nogle simple greb til, hvordan du nemt kan styrke børneinddragelsen. Ikke blot i jeres skole-hjem-samtaler, men også helt generelt.

Men husk, at børnenes stemmer først høres, når vi voksne lytter.

Modeller for børneinddragelse

Børn er forskellige. Nogle har det fint med at ytre sig, mens andre synes det er decideret angstprovokerende at skulle sige noget højt, når 3-4 voksne kigger på én.

Men barnets stemme er vigtig – for det er jo barnets liv og udvikling disse samtaler drejer sig om. Derfor er vi som fagpersoner nødt til at være opmærksomme på, hvordan vi sikrer os at få barnets perspektiv inddraget.

I den forbindelse findes der forskellige typer af modeller, som man kan læne sig op ad. I dette indlæg har vi blandt andet hentet inspiration fra Birgitte Schjær Jensen og Kresta Munkholt Sørensens bog ”Børneinddragelse i socialt arbejde”, som er baseret på deres mangeårige, men heldigvis også praksisnære forskning i emnet. Som de skriver:

Nogle af modellerne er i højere grad karakteriseret som refleksionsmodeller, der kan bruges inden den formelle inddragende aktivitet eller løbende i samarbejde med barnet eller den unge og andre professionelle. Samtidig er det også meget vigtigt at være opmærksom på, at modeller til børneinddragelse ikke kan stå alene for at sikre god inddragelse.

Schjær Jensen et al, s.121

En anden pointe fra bogen er, at det er vigtigt at samtalerne tilrettelægges ud fra børnenes præmisser, så de ikke oplever at deres grænser bliver overtrådt. For eksempel kan det være, at man som lærer eller pædagog forud for skole-hjem-samtalen har stillet barnet en række spørgsmål, som præsenteres under samtalen i overensstemmelse med barnet. Med denne struktur er det også forudsigeligt og dermed trygt for barnet, som ved hvad der vil blive talt om.

I det følgende vil vi opridse 3 udvalgte modeller fra Birgitte Schjær Jensens bog samt en model fra Konfront. Disse kan alle bruges i forskellige kontekster.

1. Inddragelsesstigen

Inddragelsesstigen består i udgangspunktet af 8 trin, hvor de tre nederste ikke inddrager børnene, som stadig er med for at give den professionelle en bevidsthed om hvorvidt man har barnet med eller ej. Målet med stigens øverste trin er at skabe ligeværd mellem barn og voksen.De 8 trin er:

Børn manipuleres gennem inddragelse (nederst)
Børn inddrages som dekoration
Tokenisme – børn inddrages symbolisk
Børn informeres og pålægges at deltage
Børn informeres og høres
Vokseninitiativ til fælles beslutninger med børn
Børn er initiativtagere
Børn og voksne er fælles om beslutningerne

Schjær Jensen et al, s.124

2. Mindmap

Et mindmap er et relativt enkelt værktøj, som dog kræver, at barnet har en vis forståelse af egen situation, følelser og oplevelser. I mindmappet kan man for eksempel sætte en sætning i midten, der hedder ”Hvordan har du det” i midten. Derpå kan der laves 5 cirkler rundt om som kan kategoriseres med eksempelvis ”i fagene”, ”med vennerne”, ”derhjemme”, ”med lektierne” eller andet. Dermed skabes et visuelt værktøj, hvor barnets tanker skrives ind.

3. Inddragelse af børn og unge med autisme og ADHD-diagnose

I samtaler med børn og unge med en autisme og/eller ADHD-diagnose er det naturligvis vigtigt at tænke på, om særligt støttende metoder vil kunne kvalificere samtalen yderligere. Ofte er der brug for konkrete metoder og visuel støtte eller tydelig skalering af for eksempel barnets syn på sin egen indsats, hans eller hendes tanker og følelser, om det man skal lave eller tale om.

Socialstyrelsen anbefaler en metode, “10 H´er”, som skaber en visuel struktur til at arbejde med en konkret opgave. Den går ud på at tydeliggøre indhold, krav og forventninger, ved at stille 10 hv-spørgsmål, såsom “Hvorfor skal jeg lave det?” eller “Hvor længe skal jeg lave det?” på den måde sikrer man at barnet har nemmere ved at overskue opgaven.

I Konfront har vi en udgave, hvor der fokuseres på 8 hv-spørgsmål. Denne model er en del af Konfronts forløb ”Uro”, der handler om at arbejde med sin uro og forstå den. Forløbet er udviklet sammen med psykolog og specialist inden for børneneuropsykologi, Martin Bredstrup.

Du kan finde øvelsen ”De 8 H´er” via linket her:

Læs også:

Strategi til at arbejde med uro: De 8 spørgsmål

Læs »

4. Samtalekort

Når der skal skabes meningsfulde rammer for skole-hjem-samtalen, er det vigtigt at sætte tid af til den forudgående elevsamtale. Bare det, at barnet oplever at blive medinddraget, og at barnets stemme bliver hørt, styrker relationen mellem jer.

For at hjælpe samtalen på vej, kan det være rart med en struktur. Derfor har vi udvalgt nogle spørgsmål fra Konfronts trivselsskema, som du kan printe ud som små kort. Spørgsmålene har en positiv ordlyd, så vær opmærksom på, at barnet også får mulighed for at udtrykke ting, der kan være svære.

De 8 kort har spørgsmål, som ofte lægger op til underspørgsmål. De er derfor gode til at facilitere samtalen.

For nogle børn, kan det være en stor hjælp, at samtalen forgår, mens man for eksempel går en tur. Også her er de 8 kort nemme at medbringe.

Afrund altid samtalen med at lave en aftale med barnet om, hvad der må bringes ved videre ind i skole-hjem-samtalen.

Vi håber, at ovenstående har givet ny viden og inspiration til at styrke børneinddragelsen i forbindelse med skole-hjem-samarbejde. På Konfronts platform findes der et udvidet katalog af øvelser og skemaer, der ligeledes er oplagte at brug for at styrke barnets stemme i eget livet og udvikling.

Kilder

”Børneinddragelse i socialt arbejde”, Birgitte Schjær Jensen og Kresta Munkholt Sørensen, 2023

”Inddragelse af børn og unge med autisme i egen sag- Et inspirationsmateriale”, Socialstyrelsen, 2022
https://www.sbst.dk/udgivelser/2023/inddragelse-af-boern-og-unge-med-autisme-i-egen-sag

Undervisningsministeriet om skole-hjem-samarbejde:
https://www.uvm.dk/folkeskolen/organisering-og-ledelse/foraeldrenes-rolle/skole-hjem-samarbejde

Del nyhed