VR er en teknologi, der snyder hjernen til at tro, at man er til stede i det, man ser.
Det helt særlige ved Konfront er, at vi inddrager VR til eksponeringsdelen i den kognitive adfærdsterapi. Med VR-brillerne på kan man træne utrygge situationer, mens man befinder sig i trygge omgivelser. Nemlig sammen med sin fagperson i et lokale, hvor man ikke føler sig udsat.
Fagpersonen følger med i VR-filmen på en skærm og er således hele tiden med på ’rejsen’. VR bliver altså et fælles omdrejningspunkt for samtalen.
Konfront har et professionelt hold, der udvikler og producerer film med udgangspunkt i almene situationer, som for mennesker med mentale udfordringer kan vække nervøsitet eller virke angstfremkaldende.
På nuværende tidspunkt er der adgang til over 500 film, og der er flere på vej.
Lad os tage en snak om, hvordan vi kan lette hverdagen i din praksis.