URO er et forløb for børn i alderen 7–13 år, der har ADHD eller lignende udfordringer med uro, impulskontrol og opmærksomhed. Forløbet kombinerer træning med viden, som hjælper barnet og de voksne omkring det. Det er evidensinformeret, hvilket vil sige, at det bygger på viden om, hvad der virker ifølge forskning, samtidig med at der tages hensyn til hvad der fungerer i praksis, fagpersoners erfaring og det enkelte barns behov og hverdag.
Forløbet henvender sig til fagpersoner, herunder lærere, pædagoger, AKT-vejledere og mentorer, der arbejder med børn og unge med opmærksomheds- og trivselsudfordringer. Det egner sig både til almen- og specialområdet, for eksempel skoler, opholdssteder og institutioner.
I URO – og i Konfront generelt – undgår vi som udgangspunkt at bruge psykiatriske betegnelser. Vi bruger eksempelvis betegnelsen ydre uro i stedet for hyperaktivitet for at favne både sværere og mildere former for kropslig uro og impulsivitet. Vi bruger dette sprog, fordi de fleste børn i forløbet har betydelige udfordringer, men ikke en psykisk lidelse. Samtidig vil vi gerne undgå, at børns adfærd og følelser hurtigt bliver opfattet som noget sygeligt eller unormalt (Læs ‘Mistrivsel eller sygdom? – Når helt almindelige følelser sygeliggøres’).
Det teoretiske fundament
URO bygger på en styrkebaseret tilgang, hvor fokus er på barnets styrker, mestring og udviklingspotentiale, frem for på dets vanskeligheder. En sådan tilgang styrker børns selvforståelse, selvtillid, handlekompetence og kritiske tænkning, hvilket i sidste ende øger både deres motivation og trivsel1, 2.
Tilgangen er særligt relevant i arbejdet med børn med ADHD eller ADHD-lignende symptomer. Mange af disse børn mødes ofte med en problemorienteret tilgang i deres hverdag i skolen, institutioner og hjemmet, hvor deres adfærd (for eksempel impulsivitet, uro eller koncentrationsbesvær) tolkes som forstyrrende eller negativ. Det kan føre til lavt selvværd, manglende motivation og en følelse af ikke at passe ind.
En styrkebaseret tilgang modvirker denne negative spiral ved at fokusere på, hvad barnet kan, hvad der virker, og hvor barnet oplever mestring. Derfor anbefales tilgangen også af en række nationale og internationale ADHD-organisationer – herunder den amerikanske non-profit organisation CHADD, som er en af de mest anerkendte aktører internationalt på området3.
Metoder i praksis – Sådan arbejder vi med URO
Værktøjer fra kognitiv adfærdsterapi og formidling af viden om barnet og dets reaktioner
URO anvender en række værktøjer fra kognitiv adfærdsterapi, som er en gennemprøvet og veldokumenteret metode til at støtte børn med ADHD og lignende udfordringer4. Herfra anvender fagpersonen elementer som situationsanalyse og problemløsning, som har vist effekt i forhold til at styrke børns evne til at forstå og regulere deres tanker, følelser og handlinger5. I URO omsættes principperne til konkrete og praksisnære redskaber, som gør det lettere for barnet at håndtere hverdagen.
I en situationsanalyse ser barnet og fagpersonen sammen nærmere på konkrete episoder fra barnets hverdag – for eksempel når barnet kom til at råbe i klassen uden at tænke sig om. Sammen undersøger de, hvad der skete før, under og efter situationen: Hvad tænkte barnet? Hvordan havde kroppen det? Hvad skete der bagefter? Det hjælper barnet med at forstå egne reaktioner og opdage mønstre, der kan ændres. Til situationsanalyse anvendes blandt andet øvelserne den kognitive diamant og de otte hv-spørgsmål.
Problemløsning handler om, at barnet sammen med fagpersonen øver sig i at finde nye måder at reagere på i svære situationer, hvor det ellers typisk handler impulsivt. For eksempel hvis barnet ofte bliver vred og skubber en klassekammerat, der tager noget uden at spørge, kan man sammen finde mere hensigtsmæssige måder at reagere på – som at hente en voksen, sige fra med ord eller trække sig lidt. Man taler om, hvad der kunne fungere bedst, og hvorfor, så barnet får konkrete strategier at bruge næste gang.
I problemløsning arbejdes der blandt andet med den kognitive omstrukturering ved hjælp af øvelsen tankeundersøgelse.
Formidling af viden og forståelse spiller også en vigtig rolle. Fagpersonen hjælper barnet med at forstå, hvad uro, impulsivitet og opmærksomheds-udfordringer er, og hvordan det påvirker hverdagen6. Med enkle forklaringer og visuelle støtter lærer barnet, hvad der sker i kroppen og hjernen – for eksempel at hjernen kan blive “for hurtig”, eller at kroppen føles fuld af uro. Det styrker barnets forståelse og giver bedre mulighed for at håndtere hverdagen.
Ro i kroppen og styr på opmærksomheden
Børn med uro, impulsivitet og opmærksomhedsvanskeligheder har ofte svært ved at finde ro og regulere deres følelser. I URO-forløbet anvender fagpersonen enkle kropslige øvelser og elementer fra mindfulness, som hjælper barnet med at mærke sig selv, finde ro og blive mere opmærksom på egne reaktioner.
Øvelserne bygger på viden om hvordan hjernen fungerer og har en dokumenteret virkning på evnen til at styre opmærksomhed, planlægning og samt selvregulering og impulskontrol7 9 10. Disse færdigheder er afgørende for at kunne håndtere uro og følelsesmæssige udfordringer i hverdagen. Når barnet lærer at finde ro i kroppen og forstå egne reaktioner, styrkes dets evne til at tænke klart, regulere impulser og reagere mere hensigtsmæssigt både i klasseværelset og i andre sociale situationer.
I denne del af URO kan fagpersonen bruge øvelser som:
- Kropsscanning – barnet guides til at mærke kroppen fra top til tå og opdage spændinger eller uro
- Vejrtrækningsøvelser – for at skabe ro og fokus
Disse øvelser kan bruges både forebyggende og i situationer, hvor barnet har svært ved at regulere sig selv.
Social færdighedstræning
Børn med ADHD og lignende symptomer oplever ofte sociale udfordringer som følge af gentagen kritik og afvisning. Derfor arbejder fagpersonen målrettet med at styrke barnets sociale færdigheder, for eksempel turtagning, samarbejde og konflikthåndtering.
Forskningen på området peger i forskellige retninger11, men der er indikationer på, at social færdighedstræning kan bidrage til øget trivsel og bedre deltagelse i fællesskabet, især når indsatsen tilpasses barnets behov og hverdag.
Én indsats – mange behov: sådan skræddersys forløbet
Forskning viser, at unge i alderen 13–16 år med ADHD ønsker en indsats, der er skræddersyet til deres behov6. Denne viden kan også være relevant i arbejdet med børn, der udviser ADHD-lignende vanskeligheder.
For bedst muligt at kunne imødekomme dette og tilpasse indsatsen til den enkeltes behov og udviklingstrin, anvendes en modulbaseret opbygning af programmet, som er udviklet specifikt til aldersgruppen.
Modulopbygningen skaber fleksibilitet, målretning og progression i arbejdet med den mentale trivsel. Den enkelte mødes med den indsats, det har behov for fra social færdighedstræning til intensiv støtte i selvregulering og impulsstyring og i forhold til struktur, justering i støtte og udfordringer og pædagogiske principper på tværs af moduler.
Trivsel i skolen – hvorfor klassemiljøet er betydningsfuldt
Børn med ADHD, eller ADHD-lignende symptomer, kan have større udfordringer med trivsel i skolen sammenlignet med deres jævnaldrende. Forskning peger på, at klassemiljøet spiller en afgørende rolle for deres trivsel8. Særligt tre faktorer ser ud til at være vigtige: faglig støtte, social og følelsesmæssig støtte samt tydelig organisering og ledelse af undervisningen12.
Den sociale og følelsesmæssige støtte baserer sig i høj grad på relationen til lærere og klassekammerater, som påvirker deres psykiske velbefindende og sociale kompetencer12. Traditionel klasseundervisning kan være særligt udfordrende for elever med ADHD-lignende symptomer, da uro og impulsivitet kan gøre det svært at sidde stille, vente på tur og kontrollere impulser. Dette kan føre til konflikter og i værste fald eksklusion. Det er derfor vigtigt at støtte eleverne i at regulere deres adfærd og mindske impulsivitet og uro for at fremme deres trivsel, og lærere og pædagoger har et stort ansvar for at skabe nogle rammer, som imødekommer børn med disse udfordringer Det kan for eksempel være:
- Tydelige og forudsigelige rutiner, så eleven ved, hvad der skal ske.
- Korte og konkrete instruktioner, gerne med visuel støtte.
- Planlagte bevægelsespauser til at regulere uro.
- Rolige arbejdspladser eller høretelefoner til at mindske forstyrrelser.
- Fokus på sociale spilleregler og støtte i fællesskabet, fx makkerskaber eller særlig voksenkontakt.
Sådanne tiltag kan være afgørende for, at børn med ADHD eller lignende udfordringer oplever sig inkluderet og forstået og dermed får bedre forudsætninger for både læring og trivsel⁸. Disse tiltag er er et eksempel på den vigtige rolle fagpersoners erfaring og deres viden om det enkelte barns behov og hverdag spiller. URO gør det muligt at arbejde målrettet med de underliggende vanskeligheder, der ofte ligger bag ADHD-lignende udfordringer.
Et fleksibelt forløb med fokus på styrker og relationer
URO er et praksisnært forløb, der giver fagpersoner konkrete redskaber og viden til at støtte børn med ADHD-lignende udfordringer.
Med fokus på barnets styrker kombinerer URO træning i selvregulering, sociale færdigheder og kropslig ro med enkel formidling, som gør det lettere for børn at forstå og håndtere deres egne reaktioner.
Forløbet kan tilpasses forskellige behov og skaber et trygt og udviklende rum, hvor børn oplever øget trivsel og bedre mulighed for at indgå i fællesskabet.
Litteratur
- Jacob, E., & Parameshwara, J. (2018). Enhancing Achievement Motivation: A strength based approach for Youth Development. Journal of Social Work Education and Practice, 3 (2), 9-17.
JSWEP - Miller, C. L., Jelinkova, K., Charabin, E. C., & Climie, E. A. (2024). Parent and child-reported strengths of children with ADHD. Canadian Journal of School Psychology, 39(1), 3-28.
https://doi.org/10.1177/08295735231225261 - CHADD – Children and Adults with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder https://chadd.org/
- Sibley, M. H., Bruton, A. M., Zhao, X., Johnstone, J. M., Mitchell, J., Hatsu, I., … & Torres, G. (2023). Non-pharmacological interventions for attention-deficit hyperactivity disorder in children and adolescents. The Lancet Child & Adolescent Health, 7(6), 415-428. 10.1016/S2352-4642(22)00381-9 https://doi.org/10.1016/S2352-4642(22)00381-9
- Riise, E. N., Wergeland, G. J. H., Njardvik, U., & Öst, L. G. (2021). Cognitive behavior therapy for externalizing disorders in children and adolescents in routine clinical care: A systematic review and meta-analysis. Clinical Psychology Review, 83, 101954. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2020.101954
- Storetvedt, M. H. R., Kahlon, S., Berg, K., Sundfjord, I. A., & Nordgreen, T. (2024). Development of a digital mental health intervention for youth with ADHD: exploring youth perspectives on wants, needs, and barriers. Frontiers in Digital Health, 6, 1386892.
https://doi.org/10.3389/fdgth.2024.1386892 - Mak, C., Whittingham, K., Cunnington, R., & Boyd, R. N. (2018). Efficacy of mindfulness-based interventions for attention and executive function in children and adolescents—A systematic review. Mindfulness, 9, 59-78.
Efficacy of Mindfulness-Based Interventions - Tiikkaja, S., & Tindberg, Y. (2021). Poor school-related well-being among adolescents with disabilities or ADHD. International journal of environmental research and public health, 19(1), 8.
DOI: 10.3390/ijerph19010008 - Lee, Y. C., Chen, C. R., & Lin, K. C. (2022). Effects of mindfulness-based interventions in children and adolescents with ADHD: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. International Journal of Environmental Research and Public Health, 19(22), 15198
DO: 10.3390/ijerph192215198 - Chimiklis, A. L., Dahl, V., Spears, A. P., Goss, K., Fogarty, K., & Chacko, A. (2018). Yoga, mindfulness, and meditation interventions for youth with ADHD: Systematic review and meta-analysis. Journal of Child and Family Studies, 27, 3155-3168. https://doi.org/10.1007/s10826-018-1148-7
https://jswep.in/index.php/jswep/article/view/50 - Storebø, O. J., Andersen, M. E., Skoog, M., Hansen, S. J., Simonsen, E., Pedersen, N., … & Gluud, C. (2019). Social skills training for attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) in children aged 5 to 18 years. Cochrane Database of Systematic Reviews, (6). https://doi.org/10.1002/14651858.CD008223.pub3
- Wang, M. T., Degol, J. L., Amemiya, J., Parr, A., & Guo, J. (2020). Classroom climate and children’s academic and psychological wellbeing: A systematic review and meta-analysis. Developmental Review, 57, 100912.
https://doi.org/10.1016/j.dr.2020.100912
