Unge og fællesskaber – Når det både kan styrke trivslen, men også føre til ensomhed og mistrivsel

den 03. juni 2026

Fællesskaber fylder en stor del af unges liv. De kan give mening, identitet og tilhørsforhold – men de kan også være sårbare steder, hvor man kan føle sig forkert eller alene. For selvom man er en del af et fællesskab, er det ikke ensbetydende med, at man føler sig forbundet med andre.

Kan ungefællesskaber gøre ondt?

På vegne af Mary Fonden har CeFU i 2023 gennemført og publiceret forskningsprojektet “Kan ungefællesskaber gøre ondt?”. Selvom undersøgelsen er nogle år gammel, er den stadig meget aktuel, da de unges trivsel desværre ikke er blevet bedre i årene efter projektets publicering. I det følgende vil vi præsentere de mest væsentlige pointer fra projektet – pointer, som vi mener kan bidrage til, at vi som fagpersoner kan få en bedre forståelse af, hvordan unge opfatter fællesskaberne på godt og ondt.

Undersøgelsen peger på, at unges sociale liv kan forstås gennem fire overordnede fællesskabsformer, som ofte eksisterer side om side og spiller sammen:
samfundsmæssige fællesskaber, løse forbindelser, grupper og nære venskaber.

De fire former for ungefællesskaber

Samfundsmæssige fællesskaber

De fællesskaber, der fungerer som bindeled mellem den unge og samfundet. Disse fællesskaber tager udgangspunkt i sociale kategorier som eksempelvis køn, etnicitet, religion og geografiske områder. Her er man en del af noget større, men uden nødvendigvis at have tætte relationer.

Løse forbindelser

De mere løse bekendtskaber mellem unge. Det kan være dem, man færdes med i samme ungdomskulturelle miljøer eller institutionelle
sammenhænge, som eksempelvis relationer til klassekammerater. Disse bekendtskaber kan give en følelse af at være med, men de leder ikke nødvendigvis til dybere relationer.

Figur 1 fra forskningsprojektet: Simpel model over fællesskabsformer¹

Grupper

Unge, der samles og oplever at være fælles om noget. Det kan være grupper af venner eller fællesskaber, der jævnligt mødes og laver ting sammen. Når disse grupper har eksisteret over tid og skabt aktivitet i hverdagen, kan mange unge opleve en højere grad af social trivsel.

Nære venskaber

De helt nære, intime og tætte relationer i de unges liv, hvor der er plads til usikkerhed, ærlighed og tillid. Her behøver man ikke konstant at aflæse eller leve op til sociale koder.

Unge kan føle sig ensomme i fællesskaber

Mary Fondens undersøgelse viser sågar, at unge kan fungere fint i både grupper, løse forbindelser og samfundsmæssige fællesskaber – og stadig føle sig ensomme. Manglen ligger ofte i de nære relationer. Hvor de større fællesskaber kræver, at man passer ind og taler det “rigtige” sociale sprog, tilbyder de tætte relationer stabilitet, tryghed og tillid.

Unge, der bevæger sig på kanten af de større fællesskaber, risikerer derfor øget mistrivsel. Ofte opstår der et stærkt ønske om netop de nære forbindelser, hvor man føler sig valgt til – ikke bare accepteret.

Hvilke fællesskaber har unge adgang til?

Hvis fællesskaber både kan styrke og gøre ondt, bliver spørgsmålet ikke kun, om unge er en del af fællesskaber – men hvilke fællesskaber de har adgang til.

Hvordan kan vi så ruste unge til at skabe inkluderende, trygge og langvarige fællesskaber, hvor der også er plads til sårbarhed?

Et spørgsmål, der kalder på mere end bare sociale aktiviteter, og som fortjener vores fælles opmærksomhed. Heldigvis findes der mange initiativer rundt om i landet. Foreningslivet vokser, og civilsamfundet tilbyder forskellige former for fællesskaber, hvilket er positivt. Men vi har alle et ansvar for at støtte de unge ved at give dem både indsigt i og konkrete værktøjer til at reflektere over, hvilke typer fællesskaber de er med til at skabe.
Vi som voksne skal være nysgerrige på jargonen og dynamikkerne. Både når unge er sammen fysisk, men også i det, der foregår online, og som ofte er mere subtilt.

Hvordan kan Konfront hjælpe med at styrke ungefællesskaber?

Vi kan hjælpe de unge på mange måder. Blandt andet ved at skabe rammer, hvor der er plads til at tale om sårbare emner, så de ikke føler sig alene, og ved at styrke deres almenmenneskelige kompetencer som at lytte, spørge ind og sætte sig i andres sted.
I Konfront Gruppetrivsel får fagpersoner adgang til simple trivselsøvelser, der fremmer dialog og understøtter disse kompetencer. Som noget nyt kan vi også henvise til TeenTalk, der på samme måde som Konfronts trivselsaktiviteter fremmer dialog, forståelse og empati blandt de unge.