National trivselsdag

Trivselsøvelser fra Konfront

Den første fredag i marts måned er national trivselsdag i Danmark. Skolernes Trivselsdag er skabt for at forebygge mobning og sætte fokus på fællesskab og trivsel i klasserne. På trivselsdagen kan I udforske forskellige sider af jeres fællesskab, samt give jer nogle ideer til hvordan I kan lære hinanden bedre at kende.

Forskning viser, at forebyggende trivselsaktiviteter nedbringer mobning og styrker forudsætninger for børn og unges udvikling og læring.

Vil DU styrke trivslen i den klasse eller gruppe, som du arbejder med? Så skriv dig op her og modtag et link til disse 8 supergode og nemme trivselsøvelser.

Med øvelserne kan I udforske forskellige sider af fællesskabet i klasserne, samt give elever, der ikke normalt snakker så meget sammen, mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Materialet kan bruges som enkeltstående aktiviteter eller som en hel dag. Til det har vi lavet en undervisningsplan med temaerne ”Sammen” og ”Styrker”, som er en kombination af videoer, gruppeøvelser og øvelser i plenum, der byder på opgaver, som de kan reflektere over og tale med hinanden om.

Øvelserne er bedst egnet til elever på mellemtrinnet og opefter og planen strækker sig over 4-6 lektioner, men kan tilpasses efter behov.

Vi håber, den vil give dig inspiration og brugbare øvelser til at skabe et godt sammenhold i din klasse.

Konfronts platform indeholder en lang række gruppeforløb og individuelle forløb og ressourcer til fagpersoner, og hvis I ønsker prøveadgang for at se hele kataloget, kan I kontakte os her.

Tak, fordi du er med til at styrke trivslen hos vores børn og unge!

Indholdsoversigt

1. Energibatteri

Øvelsen går ud på at italesætte sit energiniveau og eventuelt få parkeret andre konflikter eller bekymringer, så man kan få mest muligt ud af dagens undervisning.

Formål:

At tjekke ind og gøre sig parat til dagens samtale.

Tegn på læring:

Eleverne bliver klar til dagens undervisning.

Øvelsestype:

Fælles.

Tidsforbrug:

Ca. 5 minutter.

Materialer og forberedelse:

Printet stor version af batterierne som hænges op forskellige steder, som på en skala.

Beskrivelse:

Øvelsen kan laves som gruppeøvelse eller individuel øvelse. Uanset hvordan I laver den, skal det understreges, at hvis eleverne ligger lavt på energi, og hvis der er noget konkret, der skal løses, så er det vigtigt når fællesøvelsen er gennemgået at eleven skriver det på ”parkeringspladsen”.

Gruppeøvelse:
  1. Billederne af batterierne placeres i klasserummet på forhånd.
  2. Bed eleverne placere sig i nærheden af det batteri, der afspejler deres energiniveau.
  3. Spørg, om der er nogen, der vil fortælle, hvorfor de har placeret sig, der hvor de står.
  4. Tal om hvorfor det er vigtigt at blive klar over ens eget energiniveau.
Individuel øvelse
  1. Kopiark med alle fire batterier printes til hver elev.
  2. Eleven tjekker ind med sig selv og reflekterer over, hvor de ligger på energi-batteriet.
  3. Herefter kan eleverne skrive ned, hvis der er noget, der er vigtigt at få afklaret på et andet tidspunkt. Man kan skrive eller tegne det på kopiarket. Parkeringspladsen kan være elevens egen kalender eller påmindelser eller lignende

Vores energiniveau er afgørende for vores fokus, hukommelse og koncentrationsevne. Der er forskellige ting, der henholdsvis kan fratage og give os energi. For eksempel vil de fleste af os opleve at have overskud og energi, når vi har sovet og spist godt og ikke har nogle store aktuelle konflikter, der skal løses.

Derfor er det vigtigt at vi ”tjekker ind” med hinanden.

2. Mennesker er sociale

Filmen handler om, hvorfor mennesker har behov for at være sammen med andre mennesker.

3. Hvad er fællesskab?

Aktiviteten går ud på at tale om hvad det gode fællesskab er, og hvordan man gerne vil have det skal være.

4. Walk and talk

Aktiviteten går ud på at lære hinanden bedre at kende og kan udføres med en lille gruppe eller med hele klassen.

5. Selvværd

Aktiviteten går ud på at lære om selvværd ved hjælp af illustrationer og video og spørgsmål.

6. De 24 karakterstyrker

Øvelsen går ud på at lære om de forskellige karakterstyrker og spotte andres styrker.

7. Egne styrker

Øvelsen går ud på at lære om de forskellige karakterstyrker og spotte andres styrker.

8. Plancher med jeres styrker

Aktiviteten handler om at få øje på gode egenskaber hos hinanden.

Skriv dig op og få gratis adgang nu

Udfyld nedenstående formular så vi kan sende dig et link til alle øvelser og materialer, som vi har forberedt til dig, der gerne vil styrke trivslen.
Er du allerede tilmeldt, kan du åbne linket, som du modtog i din indbakke.

×

Udfyld formularen her, så vi kan give dig adgang til materialer

Konfront er en digital trivsels- og undervisningsplatform, der understøtter indsatser for at styrke trivslen blandt børn, unge og voksne.

Indholdet er baseret på evidens, skaber struktur og opkvalificerer fagpersonerne i deres arbejde, både i det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde.