KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI

Illustrationen viser den kognitive diamant – sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop hos individet i en given situation.

Konfront bygger på høj faglig kvalitet. For at sikre dette har vi opbygget vores indsatsområder på veldokumenterede psykologiske metoder.

Vores første produkt henvender sig til børn og unge med angst. Den metode, der virker bedst i forhold til nedbringelsen af angstsymptomer er Kognitiv Adfærdsterapi. 

Nedenfor kan du læse en kort gennemgang af teori og metode.

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI – GENERELLE PRINCIPER

Kognitiv adfærdsterapi, også kaldet KAT eller CBT fra det engelske Cognitive Behavioural Therapy, er en psykoterapeutisk retning, som startede blandt psykiatere og psykologer i USA i 1960’erne og som integrerer teorier om kognition og læring med behandlingsprincipper fra kognitiv terapi og adfærdsterapi.

Det er en videnskabelig veldokumenteret terapiform, som er anerkendt som en af de mest effektive interventionsmetoder og behandling af en række psykopatologiske lidelse, herunder angst (Reynolds et al. 2012 og James et al. 2013).

Udgangspunktet for terapien er selve tænkningen – kognitionen – som ses som årsagen til de adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer i en given psykopatologisk tilstand. Det er således ikke en specifik situation, som udløser vanskeligheder, men derimod den mening, som individet tilskriver den givne situation.

Ifølge kognitiv adfærdsterapi er vores opfattelse af os selv og af verden således ikke objektiv eller neutral, men altid påvirket af et samspil mellem de fire komponenter – tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd – som er gensidigt afhængige og forbundne variable.

Vi foretager konstant en, mere eller mindre bevidst, udvælgelse af dele af virkeligheden, som vi på basis af de fire komponenter, tanker følelser, kropslige reaktioner og adfærd, samt vores tidligere erfaringer tillægger en bestemt betydning eller mening.

Når vi eksempelvis opfatter noget som farligt (tanke), bliver vi bange (følelser), vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal) og vi forsøger at flygte, gå i forsvar eller gå til angreb (adfærd). De fire komponenter er gensidigt forbundne variable, som forstærker hinanden og bekræfter antagelsen om, at vi er i fare.

Denne proces er almindeligvis sund og forekommer hos os alle, som en vigtig del af vores overlevelse og psykiske velbefindende. Men problemet opstår, hvis oplevelsen af virkeligheden, og den betydning, som givne situationer tillægges, skaber unødigt og overdrevent psykisk ubehag og hæmmer individets udfoldelse.

Dette ses ved de fleste psykopatologier, herunder også angst, hvor opfattelsen af virkeligheden baseres på fejlagtige eller uhensigtsmæssige tanker og følelser.

Udviklingen af disse uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og psykopatologiske opfattelser af virkeligheden er et resultatat af et samspil mellem disponerende faktorer og udløsende faktorer. De disponerende faktorer er genetiske, psykiske og sociale faktorer, mens de udløsende faktorer er kritiske begivenheder i livet eller en særlig personlig sårbarhed.

Det kan således være, at vi tidligere har indlært nogle måder at reagere følelsesmæssigt på eller betragte os selv og verden på, som gav god mening på det tidspunkt, men som ikke længere er hensigtsmæssige for os. Det kan også være, at vi er kommet ind i de uhensigtsmæssige tanke- eller adfærdsmønstre fordi vi er blevet påvirket af nogle særligt stærke oplevelser tidligere i livet.

I den kognitiv adfærdsterapeutiske  intervention er fokus på at omstrukturere de uhensigtsmæssige tanker og antagelser gennem kognitiv omstrukturering og adfærdsteknikker. Målet er, at individet får en mere hensigtsmæssig og tilpasset følelses- og adfærdsmæssig respons og derudover opnår en øget mestrings- og problemløserevne.

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI OG BEHANDLING AF ANGST

Kognitiv adfærdsterapi er én af de mest anvendte og videnskabelig veldokumenterede former for behandling af angst (Reynolds et al. 2012 og James et al. 2013).

Kendetegnende for angstlidelser er, at individet fortolker en specifik situation som truende, at denne fortolkning er ude af proportioner med den reelle fare eller risiko og at individet samtidigt undervurderer sine egne muligheder for at kunne håndtere situationen succesfuldt.  

Reaktionen vil ofte være at flygte eller at undgå situationen, hvorved en ugensigtsmæssig indlæringsspiral opstår, hvor individet risikerer at være i en konstant aktiveret og overfølsom alarmtilstand domineret af negative automatiske tanker, en kognitiv indskrænkning af opmærksomheden til udelukkende at fokusere på faresignaler og fysiologiske reaktioner som hjertebanken, svimmelhed og muskelspændinger.

Hvis de dysfunktionelle antagelser ikke udfordres eller ændres, vedligeholdes og forstærkes denne indlæringsspiral.

Ved en kognitiv adfærdsterapeutisk invention i forbindelse med angst samarbejdes om at identificere aktuelle dysfunktionelle tanker, forestillinger og handlinger, som er med til at opretholde specifikke problemer og psykopatologiske tilstande. Det kan blandt andet være ved hjælp af kognitive modeller, udarbejdelse af handlingsplaner og praktiske øvelser, som har til formål at udfordre de negative antagelse i de konkrete situationer og øve individet i at være i de situationer, som tidligere har fremkaldt angst.

Det er de samme redskaber og metoder, som anvendes i Konfront applikationen.

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI TIL BØRN

I de seneste år er der gennemført flere systematiske reviews, som viser den store effekt af den kognitive tilgang i forhold til at behandle børn med angst (Reynolds et al. 2012 og James et al. 2013)

Da kognitiv adfærdsterapi oprindeligt er udviklet til terapeutisk behandling er voksne, har forskere undersøgt, hvilke færdigheder, der er påkrævet hos børn for at de kan indgå i kognitiv adfærdsterapi, for dermed at validere den metodiske overførsel og anvendelse.

For at indgå i en KAT behandling skal barnet have en forståelse for –>


1) tanker og udsagn kan undersøges og vurderes

2) mentale tilstande kan kontrolleres

3) mentale tilstande er styrende for ens egen og andres adfærd

4) tanker og antagelser kan samles i en generel forståelse af verden

Forskningen har påvist, at børn fra ca 7 års alderen kan indgå i en sprogligt baseret KAT-behandling (Bolton, 2005). Der er dog den undtagelse, at det først fra midtbarndom til puberteten, at børn får forståelsen af, at tanker kan indgå i en generel forståelse af verden (ibid).

I enhver anvendelse af kognitiv adfærdsterapi til børn er det naturligvis vigtigt at tilpasse behandlingen til barnets kognitive færdigheder. Jo ældre barnet er, og bedre sproglige færdigheder barnet har, des mere abstrakte kognitive teknikker kan undgå i behandlingen. Yngre børn og børn med nedsatte intellektuelle ressourcer vil derimod ofte have behov for, at behandlingen indeholder meget konkret arbejde med adfærd og eksponering i terapisessionerne (Stallard, 2006).

Fælles for KAT behandling er, at fokus retter sig mod identifikation og ændring af de vedligeholdende mekanismer, som fastholder barnet i angsten og den uhensigtsmæssige indlæringsspiral. Det kan være i form af ugensigtsmæssige tankemønstre eller kan ses i barnets samspil med omverden. Der arbejdes derfor med barnets tanker, følelser og adfærd, som de optræder nu og her i barnets sociale verden.

VR SOM KOGNITIV ADFÆRDSTERAPEUTISK BEHANDLING AF ANGST

Konfrontapplikationen er et undervisningsforløb i mestringsstrategier, som følger de ovenstående teoretiske og videnskabelige retningslinjer fra KAT. Ved hjælp af virtual reality imiteres virkeligheden i et kontrolleret miljø (… jfr. nuværende tekst på hjemmeside).

LITTERATUR OG REFERENCER

James et al. (2013). Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents (Review). The Cochrane Collaboration. 

Leth, I. og Esbjørn, B. H. (2012). Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk psykologisk forlag.

Reynolds et al. (2012). Effects of psychotherapy for anxiety in children and adolescents: A meta-analytic review in Clinical Psychology Review nr. 32. 

SFI Cambell (2007). Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge med angst i Hvad virker? Evidens om effekter nr. 5. 

Stallard, P. (2007). Vejledning til Gode tanker gode følelser. Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk psykologisk forlag. 

Stallard, P. (2006). Gode tanker gode følelser. Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk psykologisk forlag