Vi har mødt nogle mennesker, der brænder for det samme som os – at styrke den mentale sundhed. Og vi er nødt til at løfte i flok, hvis vi skal bryde med den stigende mistrivsel, som fortsat er en tydelig tendens. Derfor vil vi gerne gøre lidt reklame for TeenTalk.
Et spil til at styrke unges trivsel
TeenTalk er et samtalespil, som kan bruges i klasser, mindre grupper eller trivselsforløb og kan hjælpe unge med at sætte ord på deres tanker og følelser. For det kan være svært at åbne op for de samtaler, der virkelig betyder noget for unges trivsel. Her er TeenTalk et konkret værktøj, der kan hjælpe med at skabe trygge rammer for dialog om de svære emner – og give unge en oplevelse af, at de ikke står alene med det, der fylder.
Materialet består af udsagnskort, som deltagerne tager stilling til og deler deres perspektiver på. Det åbner for refleksion og styrker fællesskabet.
Samtidig sikrer det, at alle får mulighed for at komme til orde.