fbpx
ikon_ej-baggrund

Sådan får du succes med implementering af Konfront

implementeringsproces konfront vangeleddet implementering velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi. Hvad er det for en størrelse? Det kan måske lyde lidt tungt, men velfærdsteknologi er egentlig bare teknologi til gavn for velfærden. Måske kommer du i første omgang til at tænke på robotter, som kan hjælpe ældre mennesker med at få tøj på. Men velfærdsteknologi rummer endnu mere end det. Blandt andet digitale løsninger som Konfront, der kan hjælpe dig med at lave en forebyggende og tidlig indsats mod mental mistrivsel.

Ifølge Life Science Cluster, et medie om sundhed og velfærdsteknologi, består en succesfuld implementering af 20 % teknologi og 80% implementering. Vi sørger for at sætte jer godt ind i Konfronts platform, men inden vi kommer på banen, er det vigtigt, at I har gjort jer nogle overvejelser og lidt forarbejde.

I indlægget her kan du få gode tips til at implementere ny velfærdsteknologi af Cindie Bloch Unger, udviklingskonsulent i Københavns Kommune, og høre Thomas Reedtz, der er socialpædagog, fortælle om, hvordan Konfront er blevet implementeret på bostedet Vangeleddet.

Vangeleddet er et socialt bosted med voksne beboere mellem 20 – 40 år, der primært har autismespektrumforstyrrelser. Gennem Projekt Fremfærd, der er under KL og Forhandlingsfællesskabet, har de valgt at bruge Konfronts undervisningsplatform og VR-teknologi i arbejdet med servicelovens § 85, der blandt andet omhandler botræning og sociale kompetencer til mennesker med særlige behov.

Forbered implementering, afdæk jeres behov, og tildel ressourcer

Inden I går i gang med at implementere ny teknologi, som Konfront, kræver det, at der er afsat tid til, at I sætter jer ind i det. Tiden er en afgørende faktor, ligesom støtte fra ledelsen, som godkender, at der bliver sat tid af. Det uddyber udviklingskonsulent Cindie Bloch Unger:

“Inden Konfront tages i brug, kræver det en strategisk retning fra ledelsen. I en travl hverdag, hvor nye systemer nemt ender i glemmekassen, er det afgørende, at ledelsen har en plan for implementering, afklaring omkring hvilken målgruppe af børn og unge platformen skal benyttes til, opkvalificering og oplæring af nye medarbejdere mv. Er det hele medarbejdergruppen, der skal bruge platformen, eller er det enkelte ildsjæle? Hvordan skal platformen implementeres, hvordan følges der op osv. Dernæst skal de pågældende medarbejdere have afsat den nødvendige tid til at lære systemet at kende og blive fortrolige. Det tager tid – men det er tid godt givet ud.”

Implementeringen starter derfor allerede, når I beslutter at anskaffe ny teknologi. Vi oplever også, at Konfront passer særligt godt ind de steder, hvor der i forvejen er sat tid af til trivselsarbejdet, og hvor arbejdet primært foregår ét sted.

Afdæk derfor, hvilke behov I har, og hvad I har af ressourcer til det. På den måde kan vi skræddersy en opstart, der imødekommer netop jeres behov, så I føler jer klar til at komme i gang med Konfront.

Derudover er det en god idé, at I udvælger en projektleder, som har minimum én medarbejder at sparre med. Vores erfaring er, at det giver en god dynamik.

Læs også: Prøvehandlinger hjælper bosteder med at indføre velfærdsteknologi

Medarbejderne skal kunne se en mening med det

Når der skal implementeres ny teknologi, er det vigtigt allerede i I opstartsfasen, at medarbejderne kan se en mening med det. Det skal skabe en tydelig værdi for deres arbejde og kunne noget andet end det, der allerede er i værktøjskassen. Medarbejdere kan ind i mellem have en opfattelse af, at de ofte skal forholde sig til mange nye projekter, så værdien af det skal være helt klar.

Det bakker Thomas op om og uddyber:

“En nøgle til det at lære at bruge ny teknologi er, at medarbejderne kan se en mening med det. Og når først man får de gode oplevelser og en god dialog med beboerne, hvor man får indsigt i deres problematikker, eller sammen med beboerne lave et forløb, hvor man kan se en udvikling, så vil der automatisk være en interesse.”

Ifølge Cindie er det også vigtigt, at medarbejderne får tiden til at lære det hele at kende helt fra start:

“I opstartsfasen er det vigtigt, at medarbejderne får afsat den nødvendige tid til at lære systemet at kende. Det er vigtigt, at medarbejderne får en god oplevelse fra starten, hvilket kræver lidt forskellig indsats fra medarbejder til medarbejder, og derfor skal implementeringsforløbet tilpasses – så vidt muligt – efter den enkeltes behov. Er der fx brug for tæt sidemandsoplæring, eller er det nok at de ved, hvem de kan ringe til?”

Læs også: Bosted: Konfront løfter vores faglighed og hjælper beboerne til at blive mere selvhjulpne

Vi skræddersyer en praksisnær implementeringsproces målrettet jeres behov

Når I har afdækket jeres behov, udvælger vi sammen nogle konkrete udfordringer, hvor platformen kan gå ind og hjælpe. Det tager vi så udgangspunkt i, når vi tilrettelægger jeres opstart. Derfor har vi en prismodel, hvor 25% af købsprisen lægges oveni til individuel implementering.

Vores brugere har meget forskellige behov. Derfor er det vigtigt for os, at implementeringsprocessen bliver skræddersyet til jer, så I får det udbytte, I har brug for.

Den typiske implementeringsproces for ca. 20 medarbejdere

  1. Vi starter med en workshop, hvor I introduceres til platformen, og vi arbejder konkret med jeres praksis.
  2. Herefter vil der være en pause, hvor I begynder at bruge Konfront og bliver endnu mere fortrolige med platformen. I løbet af pausen har vi en online opfølgning.
  3. Så er vi nået til den anden workshop. I har måske nogle spørgsmål eller nye behov. Det kommer vi til at kigge på her.
  4. Nu er I klar til at arbejde med Konfront på egen hånd igen. Men vi slipper jer ikke helt. Vi kommer nemlig til at have 2 online opfølgninger sammen.

Workshops bliver hurtigt praksisnære, og vi kommer til at tale om jeres specifikke udfordringer, som vi kobler på platformen, faglig viden og teori. På den måde bliver det meget konkret og nemmere for jer at lære platformen at kende.

“På den første workshop fik vi en basisintroduktion til platformen, så vi kunne se, hvordan man bruger den. Vi blev bekræftet i, at Konfront er relevant for vores pædagogiske indsats og syntes, det var super spændende at prøve at lave forløb. Vi blev også bekræftet i, hvor intuitivt platformen er. Vi var i hvert fald ikke skræmt af den teknik og navigation, der følger med til i det at arbejde med en digital platform. Vi var faktisk lidt høje og fik lyst til at komme i gang med det samme“, fortæller Thomas.

Læs også om, hvordan Bakkeskolen i Gladsaxe styrker elevers mentale sundhed gennem VR

Råd fra socialpædagog og udviklingskonsulent

Konfronts implementeringsteam tager altid dig og dine medarbejdere i hånden og hjælper jer i gang, for det er en vigtig del af processen. Det har Thomas også bemærket, og hans råd er klart: Kast jer ud i det: “Man kan godt snakke, lave planer og målsætninger, men i virkeligheden handler det om at komme i gang med nogle gode handlinger, så vi langsomt kan komme i gang med at forankre vores indsats.”

Cindie har også 5 gode råd til at starte op med Konfront:

  1. Afsæt tid til at ”lege med platformen” for at finde ud af, hvilke indsatsområder der passer bedst til jeres målgruppe
  2. Start hellere småt end stort ud – fx med et til to indsatsområder, som senere kan udbygges
  3. Sørg for, at der er ledelsesopbakning
  4. Find ildsjælene blandt medarbejderne, som kan hjælpe med at bære platformen frem
  5. Hav blik for medarbejdernes forskellige behov ift. oplæring og opfølgning, og hav en plan for hvordan alle kommer med
implementeringsproces konfront vangeleddet implementering velfærdsteknologi

Sæt jer sammen og reflekter – eventuel opfølgning

Alt efter jeres behov kan det være, at det er en god ide med en kortere opfølgningsworkshop. I så fald er det en god idé at samle teamet, der skal arbejde med platformen, og gør jer nogle refleksioner og samle eventuelle udfordringer sammen inden næste workshop. Det giver nemlig os mulighed for at tage højde for de behov, der er opstået, næste gang vi ses, så vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer.

Det var præcis det, Thomas og hans kolleger gjorde. De havde nemlig en arbejdsdag, hvor de kom endnu mere i dybden med platformen, og fik gjort sig refleksioner om at anvende den i praksis med deres beboere, som de havde med på den anden workshop:

“Her fik vi sparring på de udfordringer, vi har haft siden første workshop, og der var Konfront meget lydhør, og sammen fandt vi en løsning. Det er fedt at mærke nærværet og blive inviteret indenfor hos Konfront, fordi de også ønskede sparring fra deres kunder, og der fik vi lov til at komme med input.”

Opsummering: Hvad kræver implementeringen af jer?

Når I skal starte op med Konfront, er det altså en god ide, at I afdækker, hvad I har af behov, ressourcer og tid, samt at I reflekterer mellem eventuelle workshops.

Under hele processen er vi der til at hjælpe jer. Det er nemlig med udgangspunkt i jer, at vi tilrettelægger jeres opstart, så I får det optimale udbytte og en effektiv implementering. Derfor er vi også klar til at hjælpe, hvis der opstår spørgsmål, udfordringer eller nye behov.

Vi tager jer altså i hånden igennem det hele. Opstarten med velfærdsteknologier skal nemlig ikke være kompliceret. Det skal være håndgribeligt og konkret at gå til, og I skal føle jer klar til at bruge Konfront i jeres arbejde efter implementeringen.

Derudover har I altid mulighed for support hos vores kompetente medarbejdere i forhold til det tekniske setup, eller hvis noget driller undervejs.

Få en guidet tour af Konfronts platform

Hvis du er interesseret i at få et sneek peak på Konfronts digitale platformen, og se de forløb, vi tilbyder inden for behandling af fx angst og vredesproblematikker, kan du trykke lige her eller på knappen nedenunder.

Hør Thomas fortælle om, hvordan Konfront hjælper deres beboere.

Er du interesseret i velfærdsteknologi inden for den mentale sundhed?

Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og få faglig viden og inspiration direkte i din indbakke.

Del nyhed

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn