På baggrund af en lovforberedende ekspertgruppes anbefalinger blev der tilbage i januar 2025 offentliggjort grundlaget for en bred politisk aftale, der forventes at indtræde ved opstarten af skoleåret 2027/2028.
Hvis du ikke allerede er bekendt med disse nye regler, så kan du med fordel læse med her og blive klædt bedre på og måske endda komme på forkant med det, der venter.
Nedenfor gennemgår vi:
- Baggrunden for aftalen, som baserer sig på alarmerende tal om udgifter til specialområdet. Herunder også skolefraværssager.
- Centrale pointer fra den politiske aftale.
- Eksempler på, hvordan Konfronts platform direkte understøtter anbefalingerne.
Politisk aftale bygger på flere udfordringer
De seneste år har der været et markant fokus på børn og unges mistrivsel. Blandt andet gennem dokumentarer, som har belyst problematikken omkring længerevarende skolefravær og de voldsomt stigende udgifter til specialområdet.
I skoleåret 2023/2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til mindst 40 skoledage – altså over 20 % fravær (UVM). Samtidig er det gennemsnitlige fravær i folkeskolen nu over 7 %, hvor det før 2020/2021 aldrig havde ligget over 6 % (UVM).
Forskning understreger, at langtidsfravær både påvirker elevens læring, trivsel og tilknytning til fællesskabet, at det slider hårdt på familierne, og at det er svært at få børn med langvarigt fravær tilbage i et stabilt skoleforløb (UVM).
Samtidig viser tal, at ca. 6,9 % af folkeskoleeleverne i dag er i specialklasser eller specialskoler. Det svarer til ca. 36.000 børn, og der hersker bekymring for unødig segregering, når nogle af disse elever kunne trives i almenområdet med de rette rammer (UVM).
Dette giver et indblik i et skolesystem, der leder efter redskaber til at forstå, handle og dokumentere og her kommer ekspertgruppens nye krav og de nationale initiativer ind i billedet.
Nye krav til systematik, støtteplaner og handlepligt
På baggrund af de stigende udgifter til mere specialiserede tilbud til børn og unge og udfordringerne med langvaringt skolefravær, nedsatte den tidligere SMV-regering, under ledelse af tidligere børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye, tilbage i september 2024 en lovforberedende ekspertgruppe.
I juni 2025 afleverede ekspertgruppen en omfattende rapport med forslag til nye, konkrete regler på inklusions- og specialundervisningsområdet (UVM), som nu er udmøntet i en bred politisk aftale mellem partierne, og som stiller nye krav til håndteringen af skolefravær og specialundervisning.
I regeringsgrundlaget, som blev fremlagt den 2. juni 2026, står det klart, at den politiske aftale skal gennemføres, og at den allerede skal træde i kraft om 12 måneder, når skoleåret 2027/2028 starter.
Aftalen kommer i særlig grad til at påvirke skolelederne, som i højere grad er forpligtet til at handle hurtigere og mere systematisk. Dette fremgår af to forskellige trinmodeller, som illustreres længere nede i denne tekst.
Hvor kan Konfront hjælpe?
I det nye aftalegrundlag fremhæves tre hovedpointer:
• At der skal bruges mere tid på tidlige, forebyggende indsatser og mindre tid på at udarbejde individuelle vurderinger.
• At der fokuseres mere på fællesskabsorienterede indsatser og mindre på individfokuserede indsatser.
• At der indføres ret til løbende opfølgning.
I Konfront mener vi, at det er nogle rigtig gode hovedpointer. Gennem vores årelange arbejde med at styrke trivslen har vi derfor også adskillige værktøjer på hylden, som i høj grad kan understøtte skolerne og skoleledernes arbejde med de krav, der kommer til at være gældende fra skoleåret 2027/2028.
Nedenfor er et overblik over de områder, hvor Konfront kan bidrage direkte.
- Støtteplaner
– dokument, der skaber et hurtigt overblik og giver struktur og klarhed over aftaler og evaluering. - Fællesskabsorienterede indsatser
– undervisningsmateriale, der styrker klassetrivslen og skaber et fælles sprog. - Trivselsskema
– styrker børneinddragelse og sikrer kvalitet i tidlig opsporing og tilrettelæggelse af indsats. - Styrker tværfagligt samarbejde
– PPR kan vejlede gennem Konfronts materialer. - Forstærket undervisning
– trivselsforløb for elever, der har brug for lidt ekstra for at komme tilbage i almen. - Styrket forældresamarbejde
– sikrer, at forældrenes stemme også medtages og anvendes konstruktivt.
Trinmodeller som udgangspunkt for handling
I det nedenstående ses de to trinmodeller. Heri fremgår det tydeligt, hvilken central rolle skolelederen får i forbindelse med skolefraværssager.
Samtidig fremgår det af trinmodel nummer to, at der allerede på trin 2 skal udarbejdes en støtteplan. Også her er det skolelederens ansvar at få udarbejdet planen, igangsat initiativer og evalueret på den. Her kan skolelederen også vurdere, om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal inddrages.
Vil du være på forkant, så tag en snak med os!
Kort sagt: Med Konfronts digitale trivsels- og undervisningsplatform kan I allerede påbegynde implementeringen og opbygge den systematik, der snarligt stilles som krav. Vi giver jer en håndsrækning og stiller redskaber og undervisningsmateriale til rådighed. Og så hjælper vi naturligvis med implementeringsstøtten.
Hvis du sidder med ansvaret for en skole, en forvaltning eller udviklingsprojekter og kan se perspektivet i et meningsfuldt samarbejde om at reducere langvarigt bekymrende skolefravær og sikre tidlige og forebyggende indsatser, er du meget velkommen til at række ud.
Kontakt vores direktør, Anne Kristine Schwartzbach, på telefon 20 14 29 16
– så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne på netop jeres skole eller i jeres kommune.