fbpx

Konfronts vision

Vi tror på mennesker  

Op mod 350.000 danskere lever med angst, og mange er udfordret i deres hverdag på grund af psykiske og mentale problemer.  Det kan vi ændre på sammen! 

Vi tror på, at alle mennesker med mentale udfordringer kan hjælpes. Og vi tror på, at Konfront kan skabe bedre trivsel og øge livsværdien hos rigtig mange.

Konfront er innovativ teknologi udviklet med fokus på at styrke og understøtte det specialpædagogiske arbejde med mentalt udfordrede. Platformen bidrager gennem overskuelige trin for trin-forløb til brugbare mestringsstrategier og strukturerer den samlede indsats. Det letter det tværfaglige samarbejde, mens der samtidig spares ressourcer. 

Hvordan kan vi øge den mentale trivsel?

I Konfront tænker vi nyt i forhold til den forebyggende indsats hos mennesker med mentale udfordringer.  Og vi betragter teknologi som et afgørende værktøj i arbejdet med at forbedre den mentale sundhed. Særligt overfor de yngste og kommende generationer, for hvem teknologi er helt en naturlig del af hverdagener vi nødt til at tænke innovativt, hvis vi fortsat skal kunne levere en effektiv indsats.  

Stifter og CEO i KonfrontAnne Kristine Schwartzbach, har med sin egen baggrund som speciallærer selv stået i sit arbejde med børn og unge og oplevet manglen på et håndgribeligt værktøj.  Dette er nu realiseret i form af KonfrontEn innovativ og brugervenlig platform, der bygger på veldokumenterede, psykologiske metoder, og som blandt andet anvender immersiv teknologi 

Konfront-Metoden

Konfronts metode består af en digital platform, der er bygget op omkring manualbaserede forløb. Platformen indeholder flere elementer. Eksponering via Virtual Reality-film, prædefinerede eller skræddersyede forløb med interaktive opgaver, skemaer og trivelsmålinger

VR-filmene gør, at klienten kommer til at opleve svært håndterbare situationer som meget virkelige, men i trygge omgivelser. Og det skaber nye muligheder for, at klienten i samarbejde med fagpersonen kan opbygge nye mestringsstrategier til brug i virkeligheden.

Ved at implementere en fysisk skærm i disse klassiske situationer, opbygges en ny form for relation mellem de involverede. Og undersøgelser viser, at denne nye konstellation ikke er en hindring for alliancen mellem samtaleparterne. Tværtimod kan det betyde, at samtalen kommer til at flyde bedre, da skærmen bliver et aktivt værktøj, hvor både klient og fagperson skal udfylde forskellige øvelser undervejs i forløbet.