ikon_ej-baggrund

Anbefalinger mod skolefravær og nye regler for specialundervisning

Få viden om den nationale handleplan mod skolefravær samt anbefalingerne om inklusion og specialundervisning fra den lovforberedende ekspertgruppe

Kender du til den lovforberedende ekspertgruppes anbefalinger om inklusion og specialundervisning? Og er du bekendt med den nationale handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende skolefravær?
Begge dele danner grundlaget for en bredpolitisk aftale, som torsdag den 15. januar blev offentliggjort. 

Hvis ikke du allerede er bekendt med disse nye regler og anbefalinger, er der gode grunde til at få dem på radaren. De indeholder nemlig både skærpede forventninger til skolernes indsats og henviser til konkrete muligheder for at søge støtte til projekter. For eksempel hvor Konfront er en del af løsningen.

Nedenfor får du:

  • Centrale pointer fra den lovforberedende ekspertgruppe
  • Et kort overblik over de væsentlige problemstillinger og de nye nationale initiativer
  • Eksempler på, hvordan Konfronts platform direkte understøtter anbefalingerne
  • Info om, hvordan I kan søge finansiering via Den Sociale Investeringsfond (DSI)

Ekspertgruppen om inklusion og specialundervisning stiller nye krav til systematik og handlepligt

På baggrund af de stigende udgifter til mere specialiserede tilbud til børn og unge, nedsatte  regeringen, under ledelsen af børne- og undervisningsminister, Mathias Tesfay, tilbage i september 2024, en lovforberedende ekspertgruppe.

Ekspertgruppen havde til formål at komme med anbefalinger for at forbedre inklusion og specialundervisning.

I juni 2025 afleverede ekspertgruppen en omfattende rapport med forslag til nye konkrete regler på inklusions- og specialundervisningsområdet. (UVM)

Nogle centrale pointer er:

  • Tidlig og forebyggende indsats
    Skolen skal reagere tidligere og mere systematisk, når elever er i faglig eller social mistrivsel, bl.a. gennem tydelige støtteplaner, der skal synliggøre hvilke konkrete indsatser, der igangsættes. De såkaldte støtteplaner skal genbesøges og evt. reguleres hver trejde måned.
  • Model for styrket indsats mod bekymrende fravær
    Ekspertgruppen skitserer bl.a. en model, hvor skolen:
    • Kontakter forældre ved et vist niveau af samlet fravær.
    • Udarbejder pædagogisk-didaktisk handleplan ved fortsat fravær
    • Tilrettelægger fraværsundervisning, i for eksempel små hold eller som onlineundervisning, og sikrer fleksibel tilbagevenden til normal undervisning. (UVM)
  • Inkluderende læringsmiljøer og struktur
    Ekspertgruppen peger på, at næsten alle pædagogisk-psykologiske vurderinger anbefaler mere struktur og forudsigelighed, hvilket er noget, som gavner alle elever, ikke kun dem i vanskeligheder. (UVM)
  • Styrket samarbejde og kompetenceudvikling
    Der lægges vægt på tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger, PPR og andre fagprofessionelle samt på løbende kompetenceløft i specialpædagogik, klasseledelse og trivsel.

Kort sagt: Skolerne får et større ansvar for systematisk at opdage, forstå og handle på mistrivsel og fravær samt at skulle dokumentere planer og indsatser.

National handlingsplan bygger på flere udfordringer

Samtidig med det pågående arbejde i ekspertgruppen, blev det arbejdet på en ny national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær. Årsagen til dette er, at fravær i folkeskolen er steget markant de seneste år. I skoleåret 2023/2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til mindst 40 skoledage – altså over 20 % fravær. (UVM) Samtidig er det gennemsnitlige fravær i folkeskolen nu over 7 %, hvor det før 2020/2021 aldrig havde ligget over 6 %. (UVM)

Handlingsplanen understreger, at langtidsfravær både påvirker elevens læring, trivsel og tilknytning til fællesskabet, at det slider hårdt på familierne, og at det er svært at få børn med langvarigt fravær tilbage i et stabilt skoleforløb. (UVM)

Samtidig viser den lovforberedende ekspertgruppes arbejde, at ca. 6,9 % af
folkeskoleeleverne i dag er i specialklasser eller specialskoler – ca. 36.000 børn – og at der er bekymring for unødig segregering, når nogle af disse elever kunne trives i almenområdet med de rette rammer. (UVM)

Dette giver et indblik i et skolesystem, der leder efter redskaber til at forstå, handle og dokumentere, og her kommer ekspertgruppens nye krav og de nationale initiativer ind i billedet.

Nye nationale initiativer og regler – her passer Konfront direkte ind

Regeringens nationale handlingsplan samler foreløbig 22 initiativer, der skal mindske langvarigt bekymrende fravær.

Initiativerne er blandt andet fordelt på:
  • Understøttende lovgivning
  • Mere forebyggelse og tidlig opsporing
  • Øget viden og et tydeligt sprog om trivsel og fravær
  • Styrket almenområde og pædagogisk praksis
  • Bedre samarbejde mellem skole, hjem og kommune
  • Fokus på sociale investeringer og dokumenterede effekter (UVM)

Her passer Konfront direkte ind i flere af de anbefalede spor.
I det nedestående peger vi på 5 områder, hvor Konfront kan understøtte.

1. Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær (Konfront Compass)

Handlingsplanen bygger bl.a. på en national undersøgelse ved VIVE, som skal definere og kortlægge langvarigt bekymrende fravær og komme med anbefalinger til handling. (UVM)

Med Konfront Compass kan I:

  • Få systematiske data om elevers trivsel, fravær og skoletilknytning.
  • Arbejde med en struktureret model for samarbejde og indsatser – i tråd med Social- og Boligstyrelsens ”Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær”. (SBST)

Det gør det lettere at leve op til kravene om dokumentation, handleplaner og systematisk opfølgning.

2. Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed (Konfront Boost)

Handlingsplanen fremhæver behovet for et tydeligt og fælles sprog om trivsel og langvarigt fravær, så lærere, pædagoger, PPR, forældre og elever kan tale om det samme og handle mere målrettet. (UVM)

Med Konfront Boost får I:

  • Konkrete forløb og materialer om trivsel og mental sundhed
  • Et fælles begrebsapparat i personalegruppen
  • Elevinddragende aktiviteter, der hjælper børn og unge til at sætte ord på egen trivsel.

3. Pædagogisk klasseplan og gruppetrivsel (Konfront Gruppetrivsel)

Ekspertgruppen lægger vægt på, at der skal arbejdes både med den enkelte elev og med klassefællesskabet – og at der kræves strukturerede, didaktiske planer for, hvordan læringsmiljøet tilpasses. (UVM)

Konfront Gruppetrivsel gør det muligt, at:

  • Lave gennemarbejdede pædagogiske klasseplaner.
  • Følge udviklingen i gruppetrivsel over tid.
  • Arbejde forebyggende med at skabe gode fællesskaber, forståelse og rumlighed i hverdagen.

4. Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse m.m. (Konfront Boost)

Både handlingsplan og ekspertgruppe peger på, at et styrket almenområde kræver kapacitetsløft – især inden for specialpædagogik, klasseledelse, differentiering og samarbejde med forældre. (UVM)

Her kan Konfront Boost bruges som:

  • Et fleksibelt kompetenceudviklingsværktøj til hele personalegruppen
  • Et fælles omdrejningspunkt for faglige drøftelser og konkrete initiativer i forhold til trivsel, inklusion og fravær
  • Et praktisknært materiale, der er baseret på evidens og udviklet af lærere og psykologer

5. Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med langvarigt fravær (Konfront Compass)

Social- og Boligstyrelsen har allerede udviklet en national model for samarbejde og indsatser ved bekymrende skolefravær, med fokus på tværfagligt samarbejde og inddragelse af barn og forældre. (SBST)Konfront Compass understøtter denne type model ved at:
    • Samle information, aftaler og opfølgning ét sted
    • Sikre at barnet/den unge og forældrene inddrages systematisk og at deres stemmer bliver hørt.
    • Skabe gennemsigtighed for både skole, forvaltning og eventuelle samarbejdspartnere.

Finansiering: Søg støtte gennem Den Sociale Investeringsfond

I den nationale handlingsplan fremhæver regeringen, at kommuner og skoler kan indgå i sociale effektinvesteringer – blandt andet i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI) – som en del af løsningen på skolefravær. (UVM)

Det betyder i praksis, at I kan:

  • Udvikle eller skalere en indsats mod skolefravær på jeres skole eller i jeres kommune.
  • Søge finansiering, hvor der lægges vægt på dokumenterbare effekter for børn og unge.
  • Lade en implementering af Konfront være en tydelig del af projektet, som for eksempel digitalt fundament for data, indsats og dokumentation.

Konfront har allerede erfaring med at indgå i og drive projekter finansieret af eksterne midler – blandt andet under EU’s Erasmus+. Det gør det lettere for jer at komme godt fra start med ansøgninger og projektstruktur.

Skal vi tage en snak om et projekt hos jer?

Kort sagt: med Konfronts digitale trivsels- og undervisningsplatform kan I direkte understøtte en række af de konkrete initiativer og anbefalinger, der både står i den nationale handlingsplan og i den lovforberedende ekspertgruppes afrapportering.

Hvis du sidder med ansvar for skole, forvaltning eller udviklingsprojekter og kan se perspektivet i et meningsfuldt samarbejde om at reducere langvarigt bekymrende skolefravær, så er du meget velkommen til at række ud.

📞 Kontakt vores direktør, Anne Kristine Schwartzbach, på telefon 20 14 29 16
– så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne på netop jeres skole eller i jeres kommune.

Del nyhed

Facebook
LinkedIn