ikon_ej-baggrund

Unges trivsel, køn og identitet – hvordan mental sundhed formes i hverdagen

Langt de fleste børn og unge har perioder i deres liv, hvor hverdagen fungerer, og hvor de trives i skolen, i fritiden og i deres relationer til andre mennesker. Når et barn eller ungt menneske har det godt, fylder spørgsmål og tanker om køn ofte kun en smule. Men for andre kan køn og de forventninger, der følger med, have stor indflydelse på deres trivsel og mentale sundhed.

I dette blogindlæg vil vi beskrive, hvordan kønsnormer og forventninger kan påvirke børn og unges mentale sundhed og hverdag, både i forhold til sprog, diagnoser, fællesskaber og de måder, de bliver mødt på af voksne. Formålet er at give et nuanceret indblik i sammenhængen mellem køn og trivsel, og vise, hvordan en nysgerrig og åben tilgang kan understøtte børn og unge i praksis. Afslutningsvis beskriver vi også, hvordan Konfront arbejder med dette i forløb og øvelser.

Sprogets påvirkning på trivsel

Piger og drenge mødes ofte af forskellige forventninger i hverdagen, hvor piger i højere grad forbindes med følsomhed og social tilpasning, og drenge med robusthed og uafhængighed1. De forventninger, der er til køn, er så dybt indgroet i vores hverdag, at vi næsten ikke bemærker dem. Et sted, hvor disse forventninger til køn bliver tydelige, er eksempelvis i sproget. Ord som pigesur, tøsedreng, pigefnidder, drengestreger og tøsefornærmet er ord, som beskriver den måde, køn kommer til udtryk på, og hvilke følelser, der tilskrives de to køn. Disse mønstre kan have betydning for, hvordan børn og unge reagerer på udfordringer, og hvordan deres behov bliver forstået af omgivelserne. Hvis børn og unge bliver for fastlåste i kønsstereotyperne, kan især de børn og unge, der falder udenfor disse kønsstereotyper, få svært ved at finde deres identitet2.

Køn, mistrivsel og diagnoser

De samme forventninger, som præger sproget og hverdagen, kan også påvirke, hvordan vi forstår mistrivsel og diagnoser hos børn og unge. Når børn og unge mistrives, kan det skyldes mange forskellige forhold – både sociale, biologiske, følelsesmæssige og kontekstuelle3. Du kan læse mere om trivsel, som begreb, i vores blogindlæg “Trivsel – vores forståelse former vores handling”. Der er også forskelle mellem køn, når det gælder trivsel og psykiatriske diagnoser. For eksempel får drenge oftere diagnoser som ADHD og autisme, mens piger oftere diagnosticeres med angst og depression4, 5. Samtidig peger undersøgelser på, at kønsnormer kan have betydning for, hvordan mistrivsel kommer til udtryk, og hvornår det opdages6.

Et eksempel er ADHD, som hos piger kan vise sig på andre måder end hos drenge, og derfor i nogle tilfælde først opdages senere7. Du kan læse mere om dette i vores blogindlæg: “Piger har også ADHD”. Forskningen peger på, at en omfattende andel af mennesker med autisme oplever uoverensstemmelse mellem det køn, de er blevet tildelt ved fødslen og deres indre oplevelse af køn. Et studie, med et større datasæt, viser, at mellem tre til seks gange flere personer med autisme oplever uoverensstemmelse mellem det tildelte køn ved fødslen og deres indre oplevelse af køn end personer uden autisme8.

LGBT+-unge: Ensomhed, livstilfredshed og livskvalitet

Køn og forventninger handler dog ikke kun om diagnoser. Det kan også have betydning for børn og unge i den helt almindelige hverdag. Hos mange børn og unge fylder køn og seksualitet meget i hverdagen, hvor det eksempelvis kan handle om at føle sig anderledes, være i tvivl eller bruge meget energi på at passe ind. For voksne omkring barnet eller den unge kan disse emner virke nye, svære og måske endda overvældende. Det kan derfor også være usikkert for dem, hvordan man taler med de børn og unge, det fylder for, og hvordan man bedst kan være en støtte for dem.

For børn og unge handler det om at føle sig tryg, blive accepteret og kunne være sig selv i de fællesskaber, de er en del af. Men undersøgelser viser desværre, at netop tryghed og trivsel ofte er langt mere udfordret blandt LGBT+-unge end blandt andre unge. En rapport fra VIVE (2024), som også fremhæves af LGBT+ Danmark9, peger på, at 13,3 % af unge mellem 15 og 25 år identificerer sig som en del af LGBT+-gruppen. En markant større andel af disse unge oplever mistrivsel, hvor 40 % angiver lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde rapporterer lavt selvværd. Derudover viser cirka hver femte LGBT+-elev tegn på svær angst og depression, hvilket er dobbelt så mange som blandt unge, der ikke tilhører LGBT+-gruppen. For de yngste i gruppen står det heller ikke bedre til, blandt LGBT+-elever i 8.-10. klasse svarer 29 %, at de mangler troen på egne evner og på at kunne opnå det, de sætter sig for10.

Hvis man kigger på undersøgelser og forskning indenfor skole og uddannelse, viser det samme mønster sig igen. VIVE’s (2024) undersøgelser viser, at andelen af LGBT+-unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, er dobbelt så stor som blandt andre unge. Mange forklarer frafaldet med psykiske udfordringer, problemer i privatlivet eller følelsen af ensomhed og af at stå udenfor det sociale fællesskab på uddannelsen. Og når de bliver spurgt om fremtiden, er en markant større andel bekymret for, om de kan gennemføre en uddannelse og få et job bagefter10.

Alt dette understreger, hvor vigtigt det er, at voksne møder børn og unge, uanset køn og identitet. En åben og nysgerrig tilgang kan gøre det lettere at opdage, hvad der fylder hos børn og unge – ikke kun når det handler om køn, men også deres rolle i fællesskabet generelt. Nysgerrigheden kan medvirke til, at de ikke føler sig låst fast i bestemte roller. Der skal stadig være plads til at tale om “piger” og “drenge”, men det er vigtigt, at der også gøres plads til nuancer. For eksempel, at drenge også kan tale om følelser, og at piger også kan have brug for at være vilde. Når vi møder børn og unge med åbenhed og nysgerrighed bliver det lettere at forstå deres udfordringer og støtte dem på en måde, der giver mening for dem11.

Hvordan kan Konfront styrke trivsel, fællesskaber og mental sundhed?

Hos Konfront arbejder vi ud fra, at børn og unge ikke skal forstås gennem faste kategorier, som køn og diagnose men gennem deres ressourcer, individuelle behov og den sammenhæng, de indgår i. Konfront har udviklet forskellige øvelser og “samtalekortspil” som en del af både individuelle forløb og gruppeforløb. Disse kan blandt andet bidrage til at spotte børn og unges ressourcer, men også give indblik i, hvad der faktisk ligger bag deres udfordringer. Øvelserne har også et særligt fokus på at styrke kommunikation, selvværd og fællesskaber, så alle børn og unge kan være sig selv og få den støtte, der giver mening for dem.

  1. Børns Vilkår. (u.å.). 100 Børn.
    https://bornsvilkar.dk/100born/
  2. Prytz, M. (2023). 5 pointer fra forskningen om køn og nye normer. BUPL.
    https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/5-pointer-fra-forskningen-om-koen-og-nye-normer
  3. Simovska, V., & Primdahl, N. L. (2024). Trivsel og trivselsfremme i skolen (Pædagogisk indblik Nr. 24). DPU og Aarhus Universitetsforlag.
    https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Trivsel_og_trivselsfremme_i_skolen/24_Trivsel_og_trivselsfremme_i_skolen_-16-04-2024.pdf
  4. (2023). Psykisk sygdom og køn.
    https://psykiatrifonden.dk/viden/fakta-forskning/tal-fakta-om-psykisk-sygdom-danmark-2023/psykisk-sygdom-koen
  1. (2017). ADHD. Socialstyrelsen. https://www.sbst.dk/media/10736/10417_socialstyrrelsen_ADHD%20(1).pdf
  2. (2025). Anbefalinger til trivselspolitik. KVINFO.
    https://kvinfo.dk/anbefalinger-trivselspolitik/
  3. Center for ADHD. (u.å.). Når ADHD ikke larmer: Forstå pigers symptomer. https://adhdcenter.dk/naar-adhd-ikke-larmer-forstaa-pigers-symptomer/
  4. Høgh, H., & Kullberg, S. (2024). Autisme og kønsidentitet: Hvad er vigtigt at vide – set fra et socialfagligt perspektiv?
    https://metodecentret.dk/wp-content/uploads/2024/03/Autisme-og-koensidentitet_Metodecentret_februar_2024.pdf
  5. LGBT+ Danmark. (2024). Nye lokale tal for LGBT+ unges trivsel peger på socialfaglige udfordringer landet over.
    https://lgbt.dk/nye-lokale-tal-for-lgbt-unges-trivsel-peger-paa-socialfaglige-udfordringer-landet-over/
  1. (2024). Langt større mistrivsel blandt LGBT+-elever. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
    https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2024/langt-stoerre-mistrivsel-blandt-lgbtplus-elever/
  2. Sex & Samfund. (2021). Lige køn leger bedst: Tematisk rapport om betydning af køn i forhold til opdragelse, skolegang og ungdomskultur. Sex & Samfund. https://sexogsamfund.dk/files/media/document/rapport_lige_koen_leger_bedst.pdf
Forfatter
  • Faglig redaktion

    Kandidatstuderende i Sprogpsykologi med tilvalg i Kønsf...

Del nyhed

Facebook
LinkedIn