ikon_ej-baggrund

Indblik i Startblokken: Beskæftigelsesrettet indsats i samarbejde med Konfront

Billede af startblokkens logo og konfronts logo

For knap to år siden indledte Konfront et af vores vigtigste samarbejder. Et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og initiativet Startblokken. 

Startblokken er et beskæftigelsesrettet initiativ for unge på kanten af job og uddannelse, hvor DIF i samarbejde med fonde, EU, kommuner, idrætsforeninger og professionelle sportsklubber skaber alternative veje mod arbejdsmarkedet.
 
Startblokken er DIF’s målrettede bidrag til at hjælpe unge, der står uden for job og uddannelse, med at finde nye veje frem. Initiativet bygger på styrken i idrætten, fællesskabet i frivilligheden og støtten fra det offentlige system. Ved at forene disse kræfter skaber vi muligheder, hvor unge kan udvikle kompetencer, selvtillid og tilhørsforhold og dermed få et solidt afsæt mod uddannelse, job og varige fællesskaber.
Fra beskrivelsen af projektet på dif.dk.
 
Nu – to år inde i samarbejdet er det tid til at tage en status. Både på, hvordan Startblokken og de unge har det. Men også et kig på, hvordan Konfront reelt understøtter det meget meningsfulde initiativ. 

Vil du vide mere om startblokken?

Sparring, struktur og fælles pædagogisk sprog

Når man træder ind i Startblokken, træder man ind i et miljø, hvor sport, pædagogik og udviklingsarbejde flettes tæt sammen. Her møder vi Morten Munch, som er pædagogisk konsulent og en central figur i organisationens to store initiativer “Idrætten skaber livsbaner” og “Sportucation”. Morten har været en vigtig sparrings- og samarbejdspartner for Konfront i og med, at han har været bindeleddet mellem DIF, de professionelle idrætsklubber, brobygger og Konfront

Morten beskriver selv sin rolle således:  

“Jeg er pædagogisk konsulent i begge initiativer, og når jeg arbejder med Konfront, er det især i “Idrætten skaber livsbaner”, som er en kommunal ungeindsats, hvorimod “Sportucation” er rettet mod FGU-skolerne.”

Han forklarer, hvordan initiativerne adskiller sig, men også hvordan de i høj grad deler en målgruppe af unge og voksne, der er i gang med at finde fodfæste og retning. Når man spørger Morten, hvad der gør Startblokken til et særligt sted, tøver han ikke:  

“Det interessante er, at vi bringer forskellige aktører rundt om bordet. Civilsamfundet, kommuner, FGU-skoler… de arbejder sammen på en helt ny måde”. 

Morten beskriver et stærkt netværk, hvor sportsmiljøer, virksomheder og offentlige instanser samarbejder. Det giver energi og muligheder – både for medarbejdere og for de unge og voksne. Inden Startblokken begyndte at arbejde med Konfront, forklarer Morten, at der var et ønske om at styrke den pædagogiske struktur og skabe endnu mere fælles retning:  

“Pædagogiske indsatser bygger oftere på fornemmelser – vi føler, mærker og synes rigtig meget. Med Konfront kan vi dokumentere det, vi gør, og vise progression. Det giver et meget stærkere samarbejdssprog.”   

Det fælles sprog og den fælles terminologi er helt afgørende, understreger han. Når mange aktører skal samarbejde om én ung eller voksen, bliver præcision og dokumentation nøglen til succes:  

Konfront er med til at sikre det fælles fagsprog, der skal til for at lykkes.”

Morten Munch – pædagogisk konsulent

Startblokkens brug af Konfront

Morten fortæller, at samarbejdet med Konfront begyndte lidt før hans egen tid, men at der manglede noget til at styrke det pædagogiske fundament. Derfor ansatte Startblokken både ham og en psykologisk konsulent for at skabe sammenhæng mellem teori, metoder og de værktøjer, Konfront tilbyder.  

“Konfront står på et skarpt pædagogisk grundlag, og vi manglede noget, der kunne styrke vores fortælling. Nu binder vi det hele sammen – også gennem grunduddannelsen, hvor jeres værktøjer spiller direkte ind.”  

Han bruger denne metafor til at beskrive samarbejdet:  

Jeg plejer at sige, at vi har penalhuset – men I har redskaberne til penalhuset.”  

At bruge Konfront har været med til at skærpe Startblokkens pædagogiske praksis:  

“Vores pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag er blevet skarpere. Vi har fået redskaber, der kan følge processen før, under og efter aktiviteter – og vi kan dokumentere, hvordan vi lykkes.”  

Det betyder altså, at brobyggerne ikke blot kan beskrive deres indsats – men dokumentere den og justere den løbende på baggrund af konkret progression.

Men gør det en forskel for de unge?

Til spørgsmålet, om han oplever, at Konfront gør en reel forskel for de unge, svarer Morten:  

“Med konkrete værktøjer bliver succeserne mere synlige. Det gør det lettere at spotte ressourcerne hos de unge og voksne.”  

Han pointerer også, at brobyggerne oplever, at de kan være langt mere præcise i deres arbejde, og det skyldes blandt andet det fælles fagsprog og de værktøjer, som Konfront blandt andet giver dem. Startblokkens arbejde bygger i høj grad på vitaliseringspsykologien, og her passer Konfront naturligt ind. Han beskriver det sådan:  

“Vi vil skabe vitale fællesskaber – miljøer, hvor de unge og voksne bliver set, hører til, finder mening og kan mestre, og det understøtter Konfront helt konkret.”  

Eksempler som tankefælder, øvelsesbank og progressionsværktøjer er med til at gøre Startblokkens pædagogiske vision håndgribelig og anvendelig. Når der bliver spurgt ind til, hvad Konfront kan gøre for at understøtte deres arbejde endnu bedre, forklarer Morten, at det mere handler om struktur og samskabelse på tværs:  

Pædagogisk praksis har brug for struktur. Og når vi er mange aktører, skal vi blive bedre til at styrke hinandens kompetencer. Her er Konfront et af redskaberne til, at vi kan lykkes.”

Stærkere grundlag

Når vi spørger Morten, hvem Konfront er relevant for, så er han heller ikke i tvivl om svaret:  

“Konfront er særligt relevant for pædagogiske og læringsmæssige miljøer, der vil strukturere deres indsats.” 

Og hvad ville han sige til en kollega, der overvejer at gå i gang? 

“Det er en gave, hvis man prioriterer implementeringen. Som et fitnessmedlemskab – det er først effektivt, når vi begynder at bruge det rigtigt.”  

Da interviewet går på hæld, opsummerer Morten sin vigtigste pointe:

Vi står stærkere i vores pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag. Konfront understøtter vores fælles sprog – og det er afgørende for, at vi kan samskabe de miljøer, de unge og voksne har brug for.”  

Få mere viden

Læs mere om Startblokken og hør de unge fortælle om deres oplevelser her.

Den kommunale ungeindsats er en politisk besluttet indsats for at styrke unges vej til uddannelse. Læs mere her.

Vil du have viden om offentlig-private innovationsprojekter, kan du læse mere her.

Og her kan du læse om, hvordan velfærdsteknologi skaber værdi i andre kommunale indsatser for udsatte borgere.

Konfront har tidligere deltaget i et velfærdsteknologi-projekt med bostedet Vangeleddet i Greve Kommune, som du kan læse om her. Og vi er stolte over at Vangeleddet stadig er flittige Konfront-brugere.

Forfatter

Del nyhed

Facebook
LinkedIn