Tilbage i 2025 søgte Konfront midler fra Danish Life Science Cluster (LSC) for at få mulighed for at måle effekten af Konfronts digitale trivselsværktøj i praksis. Målet var enkelt: at blive klogere på, hvordan platformen faktisk virker ude i hverdagen, og hvilke rammer der skal være til stede, for at lærere og pædagoger får mest muligt ud af den.
Projektet blev primært varetaget af psykolog Lars Clemmensen, der har en ph.d. og er psykologfaglig konsulent hos Konfront.
Tre skoler deltog: Dyvekeskolen (København), Kirkemosegaard (Greve) og Kathøj-Svallerup Skole (Kalundborg). Og tre kompetente fagpersoner: Sia Jeanette Iska Knudsen, Marianne Juul Glud og Bettina Krogh, som alle stillede deres tid, erfaring og faglighed til rådighed. Vi takker alle tre fagpersoner og deres skoler for deres bidrag og engagement i projektet.
Konfront undersøger effekten af tidlige trivselsindsatser i samarbejde med skoler og Life Science Cluster. Projektet styrker fagpersoners arbejde og forbedrer børns trivsel gennem evidensbaserede digitale værktøjer.
Metode
Konfront bygger på metoder med dokumenteret effekt, men formålet med undersøgelsen var også at finde ud af, hvordan værktøjet faktisk fungerer i praksis – i samtalerne, i relationerne og i skolernes hverdag.
Selvom undersøgelsen er lille, og derfor skal ses som pejlemærker, giver den tydelige indikationer på både det, der virker, og de barrierer, vi skal være opmærksomme på, for at få fuldt udbytte af arbejdet.
Projektet indeholder både spørgeskemaer og interviews for at få et indblik i, hvordan Konfront fungerer i skolernes hverdag. Seks elever deltog i trivselsforløb, hvor de sammen med forældre og fagpersoner, udfyldte tre korte skemaer om stress, trivsel og belastning.
For at forstå praksis blev der også gennemført interviews med de tre fagpersoner. Deres erfaringer gav indblik i, hvad der fungerer godt, hvor udfordringerne opstår, og hvilke rammer der skal være til stede for at få mest muligt ud af Konfront.
Kombinationen af kvantitative og kvalitative data gjorde det muligt at se både effekten hos eleverne og de konkrete omstændigheder, der påvirker arbejdet.
Resultater
Projektet viste tydelige tegn på, at elevernes trivsel forbedres gennem forløbene.
Flere elever oplevede mindre stress og færre belastninger, og Compass‑skemaerne viste fald i score. Samtidig fortalte fagpersonerne, at eleverne udviklede en større selvindsigt. De blev bedre til at sætte ord på følelser, forstå egen adfærd og bruge konkrete strategier i hverdagen.
Sia beskriver det sådan:
“Konfront giver et fælles sprog, og eleverne bruger begreberne aktivt. Det bliver lettere at forklare en situation som ‘meget kropsuro’ i stedet for bare larm.”
Et tredje centralt fund er netop betydningen af et fælles sprog. Begreber som kropsuro giver både børn og voksne et mere præcist og mindre konfliktoptrappende udgangspunkt for dialog. Det flytter fokus fra at “rette adfærd” til at forstå den.
Styrker, barrierer og vejen til fuldt udbytte
Projektet viser et meget tydeligt billede af, hvad der faktisk fungerer i praksis, når Konfront bruges i skolernes hverdag.
Fagpersonerne peger særligt på tre elementer, der gør en konkret forskel for eleverne:
- De visuelle og meget håndgribelige øvelser, som hjælper børn og unge med at forstå ellers abstrakte begreber.
- Compass‑skemaerne, der skaber overblik og gør det nemt at tilpasse samtalerne til den enkelte.
- Faste rammer, hvor samtaler ligger på samme tidspunkt og i rolige omgivelser. Når strukturen er på plads, stiger udbyttet markant.
Bettina siger således:
“Jeg oplever Konfront som et stærkt forebyggende redskab. Samtalerne hjælper eleverne, før problemer som skolefravær opstår, fordi de giver mulighed for at øve og afprøve nye strategier.”
Men projektet gør det også tydeligt, at der er nogle barrierer, som kan svække effekten, og derfor er vigtige at forstå.
Den første handler om tid og forberedelse. Selvom platformen er intuitiv, kræver den, at fagpersoner har tid til at sætte sig ind i materialet og planlægge forløbet.
Dernæst spiller de organisatoriske rammer en afgørende rolle: manglende lokaler, aflysninger og uforudsigelige skemaer gør arbejdet sårbart.
Og endelig er kollegial opbakning et centralt punkt. Når kun én medarbejder bruger Konfront, hviler hele indsatsen på én person, men når flere er involveret, bliver arbejdet mere robust og lettere at forankre i hverdagen.
For lærere og pædagoger betyder det, at visse forudsætninger skal være på plads for at få det fulde udbytte: faste lokaler og faste tidspunkter for samtalerne, tid til forberedelse, en ledelse der prioriterer trivselsarbejdet, og en medarbejdergruppe der deler ansvaret.
Dertil kommer en kultur, hvor fælles sprog, refleksion og nysgerrighed på elevernes oplevelser er en naturlig del af arbejdet.
Når de rammer er til stede, viser erfaringerne tydeligt, at Konfront kan styrke elevernes selvindsigt, skabe mere ro og struktur i samtalerne, forbedre samarbejdet mellem skole og hjem og give fagpersonerne et solidt, fælles fagligt fundament at arbejde ud fra.
En stor tak til Life Science Cluster for deres støtte og medvirken i arbejdet med at udvikle og udbrede Konfront.
Til sidst vil vi lade Mariannes erfaring stå som et billede på den forskel, Konfront kan gøre:
“For en dreng, der normalt føler sig svigtet og afvist, har Konfront gjort en stor forskel. Spørgeskemaernes tilgang skaber en naturlig ramme, hvor vi kan tale om udfordringer uden at gøre ham til problemet.”
