ikon_ej-baggrund

Styrket trivsel hos unge: Familiehuset Amager bruger Konfront i deres arbejde

Hvordan skaber vi meningsfulde samtaler med børn og unge i mistrivsel?
Et spørgsmål stiller mange fagpersoner sig selv dagligt. Dette spørgsmål, samt en række andre, har vi stillet Sara Ernst, der arbejder som familievejleder i Familiehuset Amager

Hun har sammen med de andre i Familiehuset Amager fundet en effektiv metode til at facilitere samtaler og understøtte trivsel blandt de unge – nemlig ved at bruge Konfronts materialer.

En målgruppe i mistrivsel

Familiehuset Amager arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år og deres familier. Alle er henvist på baggrund af mistrivsel, ofte i kombination med en eller flere diagnoser. Deres indsats er ikke behandling, men en foranstaltning, der skal hjælpe børn og deres familier til bedre trivsel. Mange af de unge kæmper med angst, udfordringer i familiedynamikken eller belastende livsomstændigheder som forældres skilsmisse.

Når Konfront skaber tryghed

Sara arbejder primært med unge fra 10 år og op – og især de unge over 14 år har hun rigtig gode erfaringer med. Hun oplever, at Konfront gør det lettere at etablere en tryg relation og sætte en klar ramme for samtalen.

”Det bliver ufarligt, fordi vi har det fælles tredje. Måden, det bliver præsenteret på, gør, at det ikke føles som et forhør, men som en struktureret samtale, hvor den unge ved, hvad der skal ske,” fortæller Sara. Hun bruger ofte en tilgang, hvor hun inviterer den unge til at hjælpe hende med at afprøve materialet, hvilket mindsker modstanden.

Konfront i praksis – en ung drengs historie

En af Saras unge brugere, en dreng, der skulle på efterskole, fandt stor støtte i Konfronts materialer. Han brugte små kort med huskeregler, som han havde lamineret og altid havde med sig. Når dagene blev svære, kunne han tage kortene frem og finde støtte i de råd og teknikker, han havde arbejdet med. ”Han selv fremhævede Konfront som en vigtig faktor i at håndtere hverdagen,” fortæller Sara.

Konfront og forældreinddragelse

Selvom Konfront primært bruges i samtaler med den unge, kan materialet også give forældrene indsigt. Når forældre deltager i samtaler, hvor deres barn bruger Konfront, bliver de ofte meget berørte og opnår en dybere forståelse for barnets følelsesliv. ”Forældrene bliver meget klogere på deres barn – hvorfor noget er svært, og hvad der foregår i deres sind,” forklarer Sara. En vigtig pointe er dog, at samtalen styres af fagpersonen, og at den unge har kontrollen. Forældrene bliver passive lyttere, hvilket kan være en øjenåbner for dem.

"Forældrene bliver meget klogere på deres barn - hvorfor noget er svært, og hvad der foregår i deres sind."

Nogle printede kort fra øvelsen "Egenskaber som andre har – måske også dig?" lægger på et bord.
En af de mange printbare øvelser, fagpersoner kan finde i Konfronts værktøjskassen, er Gruppeforløbets "Egenskaber som andre har – måske også dig?"
Relateret indlæg:

Konfront giver fagpersoner struktur og faglig inspiration

Som fagperson oplever Sara, at Konfront giver struktur og et overskueligt greb i hverdagen. ”Det er en færdig pakke med en stor værktøjskasse af øvelser, man kan hente frem. Man behøver ikke opfinde noget fra bunden – det er lige til at gå til.” Hun nævner også, hvordan Konfront har skabt en fælles reference blandt kollegerne, der nu inspirerer hinanden med nye måder at bruge materialet på.

Tid og implementering

Et vigtigt aspekt ved at arbejde med Konfront er tid. Ifølge Sara kræver det, at man afsætter ca. 30 minutter per session i en periode. ”Det handler om at turde bruge det – og give det en chance. Når man først har prøvet det, spørger man sig selv, hvorfor vi ikke har gjort det noget før.”

Kunne Konfront også være relevant for dig?

Trivselskommissionens seneste anbefalinger peger på vigtigheden af at skabe inkluderende læringsmiljøer og styrke børn og unges mentale sundhed gennem forebyggende indsatser. Konfront understøtter denne indsats ved at give de unge konkrete redskaber til at håndtere svære følelser og situationer.

Hvis du arbejder med børn og unge i mistrivsel og leder efter et konkret, overskueligt og velafprøvet redskab til at facilitere meningsfulde samtaler, kunne Konfront være en løsning for dig. Familiehuset Amager har oplevet, hvordan det kan styrke de unges trivsel – måske kan det også gøre en forskel i din praksis?

Vil du styrke dine indsatser?

Læs mere om Konfronts materialer og se, hvordan de kan passe ind i din faglige værktøjskasse.

Del nyhed

Facebook
LinkedIn